Jeg synes, det er helt vildt sjovt, at han skal undervise os. Det glæder jeg mig til. Jeg kan også allerede nu mærke, at jeg i højere grad kan være med når snakken kommer ind på ”fly-sprog”, når jeg er hjemme. Jeg var så heldig at være med til indvielsen af vores (Sunclass’, red.) nye Airbus A330-900neo, OY-VKR (et fly, red.). Og hold nu op – hvor jeg glæder mig, fortæller Emma.
Hele familien har erfaring fra kabinen
Det er ikke nyt for Jacob at skulle undervise sit barn i sikkerhedsrutiner ombord. Det har han gjort før, eftersom Emmas bror, Oliver Rosenven, på 24 år, også blev uddannet cabin crew hos Sunclass i 2022. Han er i dag ved at uddanne sig som pilot. Også Emma og Olivers mor, Tina Rosenven, har erfaring med arbejdet i kabinen, da hun fra 1992 til 2010 var ansat som cabin crew hos Sunclass Airlines.Det var netop som kabinepersonale, at Tina og Jacob mødte hinanden, og herefter blev gift og siden fik Oliver og Emma.Jeg synes, det er helt fantastisk, at både Emma og Oliver har lyst til at arbejde i Sunclass. Det viser, at vi har en helt speciel arbejdsplads, og at de har lyst til at få lignende oplevelser, som dem Tina og jeg har haft, fortæller Jacob.I hjemmet og på talrige rejser rundt i verdenen, fra børnene var helt små, har de forsøgt at give deres interesse for fly videre til Emma og Oliver.
Emmas motivation for at blive cabin crew
Det har dog ikke været de store maskiner, som har fået Emma til at vælge arbejdet i luften:Min bror og far har en kæmpe passion for fly, men det har ikke rigtig før sagt mig noget. Det, der tiltaler mig ved at arbejde i kabinen, er, at det er et anderledes arbejde. Jeg har lyst til at prøve noget nyt, som ikke særlig mange har prøvet, fortæller Emma.Hun har efter gymnasiet arbejdet på kontor og i dagligvarebutikken, Meny, i Harlev. Og den erfaring fik Emma til at indse, at et 8-16-job ikke lige er hende.
Jeg stortrives, når jeg kan give en god service, og jeg har altid elsket at rejse og opleve verdenen, så den bedste kombination må være at blive cabin crew.Emma har endnu ikke haft vagt med hverken far eller bror. Hun begyndte sin uddannelse som kabinepersonale hos Sunclass Airlines 18. maj i år, og undervisningen afsluttes 19. juni, hvor hun får sine ”Vinger”, som er beviset på, at man nu er klar til at arbejde i kabinen. Allerede fem dage senere flyver hun afsted på sin første vagt, som er en såkaldt ’turn around’ til og fra Las Palmas på Gran Canaria – et af Spies’ mest populære rejsemål. Hun bliver flankeret af et erfarent cabin crew. Men Jacob og Oliver har haft nogle flyvninger sammen:
For mig er der ikke forskel på at arbejde med familien og med andre kolleger. Vi har altid haft en klar aftale: Derhjemme er vi familie – på arbejde er vi kolleger. Her hedder jeg Jacob, ikke ‘far’, siger han.
