Aarhus Kommune opslår en tidsbegrænset stilling, foreløbig i et år, i forbindelse med, at de har modtaget mange ukrainske flygtninge, som skal hjælpes i arbejde, og at deres integrationsafdeling på den baggrund har fået tilført en del nye medarbejdere.
De søger snarest muligt og senest pr 1.5.23 en dygtig og engageret afdelingsleder til indsatsen i vores integrationsafdeling – primært i forhold til den virksomhedsrettede indsats. Ansættelsesstedet er på Jægergården, Værkmestergade 15B, 8000 Aarhus C.
Læs stillingsopslaget herunder:
Om jobbet:
I Center for Job og Integration varetager vi den beskæftigelsesrettede indsats for integrationsborgere, aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp og overgangsydelse over 30 år, samt kommunens samlede sanktionsenhed. Den ledige stilling er i vores integrationsafdeling som pga. modtagelse af mange ukrainske borgere nu udvides med en ekstra afdelingsleder. Centeret er en del af driftsområdet Job, Udsatte og Socialpsykiatri i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse.
Vi er optaget af at udvikle den virksomhedsrettede og tværfaglige indsats og arbejder for at flere borgere opnår beskæftigelse. Vi sætter borgeren i centrum for indsatsen og arbejder målrettet med at understøtte den ledige i at deltage aktivt og tage ansvar for egen jobsøgning.
Vi arbejder med den virksomhedsrettede vinkel ud fra tesen om, at man bliver klar til arbejdsmarkedet på arbejdsmarkedet. Det betyder, at borgerens jobmål samt udvikling af arbejdsevnen bedst nås, når borgeren løser relevante arbejdsopgaver på en ordinær arbejdsplads og er en del af et kollegialt fællesskab. Indsatsen bygger derudover på en viden om, at langt de fleste borgere har mulighed for at bidrage til arbejdsmarkedet, hvis der etableres det rette jobmatch, og der tages de nødvendige skånehensyn på arbejdspladsen.
Du kan læse mere om Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik og vores virksomhedsstrategi på vores hjemmeside her.
Vi er ca.180 ansatte i Center for Job og Integration fordelt i seks afdelinger.
- Fire afdelinger varetager den beskæftigelsesrettede indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år.
- Og en afdeling der varetager den tværgående sanktionsopgave for alle kommunens borgere på offentlig forsørgelse
- En afdeling varetager den beskæftigelsesrettede indsats for Integrationsborgere, herunder danskuddannelse og modtagelse af flygtninge - det er denne afdeling, der nu udvides med en ekstra afdelingsleder.
Området ledes af én centerchef og med den nye afdelingsleder, er vi syv afdelingsledere, hvor du vil blive en del af dette ledelsesteam i et tværgående samarbejde.
Som afdelingsleder vil du få ansvaret for den daglige drift og den personalemæssige og faglige ledelse af ca. 20 dygtige og dedikerede medarbejdere.
Vi forestiller os at du har en stærk virksomhedsrettet profil og dine medarbejdere vil derfor primært være virksomhedskonsulenter med forskellige erhvervsbaggrunde. Integrationsafdelingen rummer et godt tværfagligt samarbejde mellem klassiske myndighedsopgaver og den virksomhedsrettet indsats.
Vi har et klart mål om at skabe mere effekt og stærkere resultater for borgerne, ved at blive skarpere på vores interne samarbejde og en fælles beskæftigelsesfaglig indsats. Vi arbejder endvidere med data i indsatsen og fokus på data og vidensinformeret praksis.
Arbejdet som afdelingsleder hos os omfatter følgende opgaver:
- At medvirke til at gennemføre centerets mål med respekt for borgere og virksomheder og igennem relevante faglige indsatser
- At tilrettelægge arbejdet i samarbejde med medarbejderne efter faglige mål, værdier og administrative krav, så det inspirerer, motiverer, udfordrer og stiller udviklingsorienterede krav til medarbejderne
- At understøtte trivslen og et godt arbejdsmiljø i afdelingen
Din profil:
Som afdelingsleder i Center for Job og Integration er du en nøgleperson, hvor troværdighed, respekt og engagement er de grundlæggende værdier over for de mennesker, vi møder - både eksternt og internt. Vi forventer derfor, at du vil praktisere en samarbejdende, involverende og ikke mindst tillidsskabende ledelsesstil, hvor følgeskab er et helt centralt element i din funktion.
Vi forventer, at du:
- Kan omsætte ”Borgerens MSB”, Aarhuskompasset og vores virksomhedsstrategi til handling og tror på, at målgruppen og den enkelte borger kan opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet på trods af eventuelle udfordringer
- Har kendskab til beskæftigelseslovgivningen og arbejdet i en politisk ledet organisation. Det vil endvidere blive vægtet positivt, at du selv har erfaring med arbejdet som virksomhedskonsulent.
- Er synlig, kompetent og udviklingsorienteret og kan omsætte strategi til handling med engagement og troværdighed
- Har gode formidlingsevner
- Vægter dialog og samarbejde og er indstillet på at indgå i et lederteam, som tager fælles ansvar for opgaverne på tværs af fagområdet
- Kan skabe mening, sammenhænge og retning sammen med medarbejderne.
- Kan læse og forstå menneskelige relationer og kan reflektere over værdier og egen ledelsesstil
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder et spændende lederjob med en høj grad af selvstændigt ansvar, løbende ledelsesmæssig sparring, inddragelse i beslutningsprocesser og ikke mindst dygtige og engagerede medarbejdere og lederkolleger.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Mette Skou Seiersen på telefon +4541855968.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 20-03-2023
Vi forventer, at 1. samtale finder den 27. marts
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement.
Centerchef Mette Skou Seiersen: Tlf.: 41 85 59 68Værkmestergade 15B 8000 Aarhus C