Aarhus Kommune søger timeafløser til 12-årig pige fra Solbjerg

Gør en forskel som timeafløser for en 12-årig pige i Solbjerg. Aarhus Kommune søger dig, der kan skabe tryghed 13 timer om måneden.

Aarhus Kommune søger timeafløser til 12-årig pige fra Solbjerg

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Er du pålidelig, rummelig og klar til at gøre en reel forskel for en familie? Aarhus Kommune søger snarest muligt en stabil timeafløser til en 12-årig pige, bosiddende i Solbjerg. Du bliver ansat som timelønnet i en ansættelse på 13 timer om måneden, som udgangspunkt fordelt på to weekendvagter.

Om opgaven og pigen

Du får fornøjelsen af 1:1 samvær med en sød pige i familiens hus i Solbjerg, hvor der også bor to hunde.

Pigen er diagnosticeret med autisme, ADHD, OCD og lider af angst. Du behøver ikke at have kendskab til alle diagnoserne på forhånd. Det vigtigste er, at du har et åbent sind og har lyst til at lære hende at kende.

Jeres tid sammen vil byde på masser af hyggestunder. Pigen elsker dyr, er utrolig dygtig til at tegne og vil meget gerne være kreativ sammen med dig.

Opgaven kan også indebære små gåture til den nærliggende sø, eller blot at du er til stede i hjemmet og skaber tryghed, mens hun tager en pause på sit værelse.

Bemærk: Pigen kommunikerer udelukkende på engelsk og på et højt niveau. Det er derfor et krav, at du forstår engelsk, men du behøver ikke nødvendigvis selv at tale engelsk til pigen.

Forventninger til dig:
  • Kan se dig selv i jobbet i en længere periode (gerne minimum 1 år) for at sikre stabilitet.
  • Er pålidelig, rolig og god til at overholde aftaler.
  • Er glad for dyr.
  • Forstår engelsk uden problemer.
  • Kan arbejde i weekenderne.
  • Selv kan transportere dig til og fra hjemmet i Solbjerg.
Aarhus Kommune tilbyder:
  • Et meningsfuldt og hyggeligt studiejob eller supplerende job med høj grad af 1:1 nærvær.
Løn og ansættelsesvilkår:
  • Timelønnen er:
  • Normaltimer 110 = kr. 145,97
    Forskudt tid - 833 = kr. 31,55
    Lørdagstillæg - 831 = kr. 38,19
    Weekendtillæg - 832 = kr. 70,33

Du er omfattet af ferieloven og optjener feriegodtgørelse på 12,5 % af lønnen. Lønnen er ikke pensionsgivende.

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende privat straffeattest og anmærkningsfri børneattest.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til socialrådgiver Luise Walentin ved Team Afløsning, Kontakt- og Støttepersoner, Aarhus Kommune på telefon: 41873614.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 22.10.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Aarhus Kommune
Location Icon
Adresse 8220 Brabrand
Calendar Icon
Kontaktperson Luise Walentin Hornum
Email Icon
Email lojoh@aarhus.dk
phone Icon
Telefon 41873614
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

8220 Brabrand

Se større kort