Aarhus Stift søger en kirkegårdskonsulent

Er du landskabsarkitekt og klar til at forme fremtidens grønne rum? Aarhus Stift søger en kirkegårdskonsulent til en spændende, tidsbegrænset stilling.

Aarhus Stift søger en kirkegårdskonsulent

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Aarhus Stift søger en kirkegårdskonsulent med tiltrædelse pr. 1. januar 2027. Stillingen er tidsbegrænset i 4 år og udløber den 31. december 2030.

Stillingen er en bibeskæftigelse.

Landets kirkegårde er grønne rum, hvor kulturarv, natur og livshistorier mødes. Aarhus Stift søger en kirkegårdskonsulent, der forstår dette samspil og vil bidrage aktivt til kirkegårdenes udvikling.

Profil

Aarhus Stift forventer, at kandidaten er uddannet landskabsarkitekt fra Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Kunstakademiets Arkitektskole, Aarhus Arkitektskole eller har en tilsvarende godkendt uddannelse.

Opgaver

Opgaverne indebærer råd og vejledning til stift, provsti eller menighedsråd om folkekirkens kirkegårde og nære omgivelser, om blandt andet:

  • anlæggelse og udvidelse af kirkegårde
  • indretning af kirkegårde, herunder driftsstyring, udviklings- og bevaringsplanlægning
  • udvidelse eller udvendige ombygninger af bygninger på kirkegårde
  • opførelse, udvidelse og udvendig ombygning eller salg af kirkegårdsnære bygninger til brug for kirken og kirkegården eller præsteembedet
  • arbejdsmiljø for kirkegårdens ansatte
  • kategorisering af kirkegårde
  • forøgelse af biodiversitet og bæredygtighed samt reduktion af CO₂-udledning og andre miljø-, klima- og biodiversitetstiltag.

Som kirkegårdskonsulent skal kandidaten efter anmodning afgive erklæring i sager, der vedrører ovenstående.

Konsulenten skal også yde råd og vejledning til menighedsråd og kirkegårdsbestyrelser, som beder om det.

Kirkegårdskonsulenten deltager desuden også i stiftets konsulentrunder, hvor der blandt andet besøges kirkegårde i stiftet, hvor et menighedsråd har ønsker eller planer om et projekt. Ved konsulentrunderne drøftes projektet med menighedsrådet, og kirkegårdskonsulenten bidrager med sin faglighed i samarbejde med stiftets øvrige konsulenter. Der afholdes cirka 4 konsulentrunder per år.

Det praktiske

Som kirkegårdskonsulent virker konsulenten som rådgiver for de kirkelige myndigheder efter reglerne i:

  • Kirkeministeriets bekendtgørelse nr. 955 af 6. oktober 2009 om folkekirkens konsulenter
  • Kirkeministeriets cirkulære nr. 9779 af 6. oktober 2009 om fællesinstruks for folkekirkens konsulenter
  • Vejledning nr. 9789 af 6. oktober 2009 om folkekirkens konsulenter

Det er vigtigt at være opmærksom på, at konsulenten som kirkegårdskonsulent ikke må påtage sig projekteringsopgaver for menighedsråd inden for det stift, konsulenten er ansat i, medmindre stiftet undtagelsesvis godkender det.

Honorar

Honoraret udgør per 1. januar 2026:

  • Rådgivningssager i henhold til § 8 i cirkulære nr. 9779 af 6. oktober 2009 om fællesinstruks for folkekirkens konsulenter: 1.236 kr. per time.
  • Erklæringssager i henhold til § 7, stk. 1, i cirkulære nr. 9779 af 6. oktober 2009 om fællesinstruks for folkekirkens konsulenter: 1.854 kr. per erklæring.

Honoraret tillægges feriegodtgørelse på 12,5%, mens der ikke skal tillægges moms.

Satserne reguleres årligt per 1. januar.

Ansøgning

Ansøgning med bilag sendes til Aarhus Stift på: kmaar@km.dk.

Ansøgningsfrist er mandag den 16. november 2026, kl. 12.00.

Der afholdes samtaler fredag den 27. november 2026.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til kontorchef Jette Margrethe Madsen på tlf.nr. 87 34 51 02 eller specialkonsulent Ulrika Guldbæk Adams på tlf.nr. 23 64 63 15.

Kørekort:

B Almindelig bil

Egen bil:

Kandidaten skal være villig til at benytte egen bil i jobbet.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 16.11.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.1.2027
Clock Icon
Arbejdstid Deltid (5–10 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn Aarhus Stift
Location Icon
Adresse Aarhus
Calendar Icon
Kontaktperson Jette Margrethe Madsen
phone Icon
Telefon 87 34 51 02
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Aarhus

Se større kort