Elopak Denmark A/S søger en mekanisk afdelingstekniker til deres Sealing afdeling, hvor Elopak Denmark A/S ”svejser/limer” kartoner, som efterfølgende automatisk pakkes på paller. Afdelingen består af cirka 30 operatører, en elektriker, en tekniker samt en procesingeniør.
Brænder du for at arbejde i en moderne og veludstyret maskinpark med komplekse tekniske systemer? Hos Elopak Denmark A/S får du mulighed for at bruge dine faglige kompetencer til både fejlfinding, optimering og løbende forbedringer af afdelingens produktionsudstyr.
Elopak Denmark A/S leder efter dig, der har en baggrund som smed, mekaniker eller anden relevant industriteknisk uddannelse, og som motiveres af at løse tekniske udfordringer i et stærkt fagligt miljø.
Stillingen er på fast daghold.
Arbejdsopgaver- Ejerskab og prioritering af daglige opgaver i afdelingen
- Samarbejde med vedligeholdelsesafdelingen
- Mekanisk fejlfinding
- Fejlfinding på pneumatiske og hydrauliske anlæg
- Procesoptimering af fem Sealere samt pakkeanlæg
- Indgå i nye projekter med dine kompetencer
- Tværfagligt arbejde ift. organisation i Danmark
- Samarbejde med leverandører
Din uddannelsesmæssige baggrund kan for eksempel være smed, mekaniker eller lignende, men vigtigst af alt er et match mellem dig og følgende:
- Du har mekanisk snilde og god teknisk knowhow
- Erfaring med mekanisk fejlfinding
- Erfaring med fejlfinding på pneumatiske og hydrauliske installationer
- Du har erfaring med brug af diverse værktøjsmaskiner og svejseanlæg
- Du skal kunne læse, skrive og forstå dansk
- Du har interesse for- og sætter dig hurtigt ind i nyt IT udstyr
Du er forandringsparat, trives med at tage ejerskab over opgaverne og søger indflydelse. Du prioriterer dine opgaver effektivt sammen med processingeniørerne og bevarer overblikket. Samtidig er du opsøgende og spotter selv muligheder for forbedring.
Du arbejder selvstændigt, men trives også i tæt samarbejde med kolleger. Derudover kan du udarbejde klar teknisk dokumentation og arbejder struktureret med gode kommunikative evner.
Elopak tilbyderElopak Denmark A/S tilbyder en attraktiv lønpakke, sundhedsforsikring, personaleforening, tilskud til fitness, kantineordning, gode kolleger, samt faglig og personlig udvikling igennem hele din karriere hos Elopak.
Lyder det som noget for dig, eller har du spørgsmål, så kontakt allerede nu Side-sealing Manager Adrian Dyrda på telefon 21 31 38 30. Du er også velkommen til at læse mere om jobbet og Elopak her i opslaget.
AnsøgningSend Elopak Denmark A/S dit CV og et par ord om dig selv hurtigst muligt. Der afholdes løbende samtaler, og Elopak forbeholder sig retten til at lukke stillingsopslaget, når den rette kandidat er fundet. Grundet GDPR modtager Elopak Denmark A/S udelukkende ansøgninger via deres online jobportal.
HR-afdelingen ved Elopak forestår rekrutteringsprocessen.