Salling Group søger en medarbejder til stillingen som assistance til Kundeservice i Salling Aarhus. Stillingen er ideel for den, der brænder for god service og motiveres af en travl og udfordrende hverdag med mange bolde i luften.
Kundeservice beskæftiger sig dagligt med kundebetjening i butik, per telefon, mail og sociale medier. Det er derfor vigtigt, at den nye medarbejder trives med forskellige former for kundekontakt, hvor kunden altid er i centrum. Dertil kommer en bred vifte af administrationsopgaver inden for forskellige områder, hvor der altid er mulighed for faglig og personlig udvikling.
Stillingen indebærer kendskab til en bred vifte af forskellige opgaver indenfor:
- Kundeservice (herunder pengehåndtering, kontroller og support)
- Medansvar for åbne- og lukkerutiner i Kundeservice
- Call Center
- Online kundeservice for Salling.dk
- Ad hoc-opgaver
Salling Group forventer, at den nye medarbejder:
- Er smilende og serviceminded.
- Kan bevare overblikket i travle situationer.
- Er ansvarsbevidst og initiativrig.
- Er fleksibel i forhold til arbejdstider.
- Gerne har erfaring fra lignende job samt kendskab til Viking, Office og SAP.
Arbejdstid
Den ugentlige arbejdstid er fleksibel, men vil gennemsnitligt ligge på 10-15 timer, primært placeret om eftermiddagen/aftenen samt weekender. Derudover er der gode muligheder for ekstra timer i forbindelse med ferie, kampagner og lignende.
Salling Group tilbyder velordnede forhold med en grundig introduktion til Salling og afdelingen. Som assistance i Salling får den nye medarbejder mulighed for at udvikle sig i en travl hverdag og får en erfaring, som kan bruges i mange sammenhænge.
Ansøgninger behandles løbende.
Salling Group glæder sig til at høre fra interesserede ansøgere.