Bliv en del af WeCraft, hvor Folkekirkens Nødhjælp samler unge om kreativitet, fællesskab og bæredygtige løsninger. Som frivillig er du med til at planlægge og afholde inspirerende workshops, hvor unge lærer at reparere, redesigne og give nyt liv til tøj og tekstiler. 🧵
WeCraft er et upcycling-projekt i Folkekirkens Nødhjælps Ungenetværk, der sætter fokus på klimaforandringer og bæredygtig mode gennem kreative aktiviteter. Her møder du andre engagerede unge, og du bidrager til at inspirere flere til at vælge genbrug frem for nyt.
Du behøver ikke være ekspert i syning eller design. Det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af et fællesskab og gøre en forskel sammen med andre unge.
Som frivillig i WeCraft kan du:
- Planlægge og udvikle kreative workshopidéer
- Hjælp med afvikling af workshops og events
- Få erfaring med projektarbejde og eventplanlægning
- Skabe fællesskaber for unge med interesse for bæredygtighed
- Være med til at sætte fokus på genbrug, tekstiler og klima
Folkekirkens Nødhjælp søger dig, som:
- Er mellem 18 og 30 år
- Har interesse for kreativitet, design, håndværk eller bæredygtighed
- Har lyst til at møde nye mennesker og indgå i et frivilligt fællesskab
- Gerne vil være med til at inspirere andre unge til mere bæredygtige vaner
Lyder WeCraft som noget for dig?
Så vil Folkekirkens Nødhjælp gerne høre fra dig! Få mere information om projektet, og se hvordan du kan blive en del af fællesskabet. ️
Kom med på holdet, og vær med til at gøre bæredygtighed og upcycling tilgængeligt for flere unge!