Racehall Holding A/S søger en erfaren bogholder/controller. Er du stærk inden for bogholderi, regnskab og løn, og har du lyst til at være en central person i en førende og international gokartkæde med lokationer i Høje-Taastrup, Aarhus og Stockholm?
Har du lyst til at blive virksomhedens økonomiske omdrejningspunkt i en veldreven og dynamisk virksomhed, hvor du sidder tæt på ledelsen, så er du måske Racehall Holding A/S' nye bogholder.
Det erfarne økonomiske omdrejningspunkt
Jobbet er en fuldtidsstilling. Racehall Holding A/S søger en erfaren bogholder, der kan blive et økonomisk ankerpunkt i Racehall Holding A/S' virksomhed med mange selskaber og lokationer.
Racehall Holding A/S søger en kollega, som har lysten og erfaringen til at kaste sig over følgende opgaver og ansvarsområder:
- Kontering, bogføring og betalinger
- Faktureringer
- Løn til funktionærer og timelønnede
- Månedsafslutning, periodiseringer, afstemninger og interne kontroller
- Rapportering i samarbejde med selskabets eksterne CFO
- Servicering af selskabets CEO samt banernes driftsledere med relevant økonomisk data
- Controlling af regnskabsdata fra koncernens svenske datterselskaber
- Forberedelse af regnskabsmateriale til revisor i forbindelse med årsregnskab
- Udviklingsopgaver som fx optimering af forretningsgange og digitalisering
- Generelle administrations-, regnskabs- og ad hoc-opgaver
Du kan lide den daglige drift i bogholderiet samt skabe overblik og sammenhæng
Du kan have flere indgange til at søge jobbet som bogholder. Racehall Holding A/S søger fortrinsvis en medarbejder med god erfaring med regnskab og bogholderi.
Koncernen består af seks selskaber i Danmark og Sverige. Der er lokal bogholder i de svenske selskaber, og denne stilling vedrører primært de danske selskaber. Racehall Holding A/S benytter Uniconta, og erfaring med dette vil være en fordel. Ligeledes vil det være en fordel, hvis du har erfaring med controlling-opgaver.
Du skal være med til at sikre god regnskabsførelse i de enkelte selskaber, sammenhæng på tværs og en fremtidig løbende digitalisering og effektivisering. Du bliver den eneste fastansatte økonomimedarbejder i virksomheden, men vil arbejde tæt sammen med Racehall Holding A/S' eksterne CFO og lokale bogholdere i Sverige.
Det er en væsentlig del af jobbet at være det økonomiske omdrejningspunkt for de driftsansvarlige kollegaer i virksomheden og bistå med rapporter, analyser mv.
Du er en holdspiller, som er fleksibel, når det gælder. Du arbejder struktureret, systematisk og er god til at planlægge og prioritere. Du er grundig og detaljeorienteret, samtidig med at du er serviceminded, imødekommende og hjælpsom af natur.
Der er mulighed for at arbejde på både koncernens kontor i København (Høje-Taastrup) eller Aarhus (Viby J). Der er ligeledes mulighed for at arbejde hjemmefra nogle dage. Udgangspunktet vil være minimum tre dage om ugen på kontoret og periodevis besøg til de andre lokationer.
Racehall
I Racehall vil du blive en del af en dynamisk virksomhed, som i løbet af få år er vokset fra én bane i Aarhus til yderligere to baner i København og Stockholm. Banen i København er verdens største indendørs gokartbane, og de to andre følger tæt efter.
Hos Racehall kan man udleve Formel 1-drømmene i Racehall Holding A/S' professionelle rammer og skabe en ekstraordinær oplevelse, uanset om det er med kammeraterne, kollegaerne eller familien.
Racehall Holding A/S' klientel tæller de kongelige, professionelle kørere i alle aldre, private og virksomheder med drive.
Racehall Holding A/S tilbyder
- En alsidig stilling med stor grad af selvstændighed
- En virksomhed i vækst, hvor du får stor mulighed for at præge dine opgaver
- Et uformelt arbejdsmiljø med gode kolleger
- Fleksibilitet og ordentlige arbejdsforhold
Sådan søger du jobbet
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO Jacob Printz fra uge 33 på 4272 8800.
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående beskrivelse og har lyst til at blive Racehall Holding A/S' nye kollega, så upload dit CV og din motivation via nedenstående link.
Indkomne ansøgninger vurderes løbende, og der er derfor ingen ansøgningsfrist. Stillingen vil være opslået, indtil Racehall Holding A/S har fundet den rette kandidat.
Racehall Holding A/S glæder sig til at modtage din ansøgning og mødes med dig!