Boretekniker og -medhjælper, Geo Aarhus

Geo i Aarhus søger nye boreteknikere og -medhjælpere til et stærkt team. Er du klar til et alsidigt job under åben himmel?

Boretekniker og -medhjælper, Geo Aarhus

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Geo har travlt – og får endnu mere at lave i det kommende år! Derfor søger virksomheden nye kollegaer, der har lyst til at blive en del af Geo's stærke og sammentømrede team af boreteknikere og -medhjælpere. Er du til udeliv, og har du mod på alsidige boreopgaver og lyst til et job, hvor ingen dage er ens? Så er det måske dig, Geo leder efter!

Geo søger:

  • en boretekniker, der har B-bevis
  • en boremedhjælper med kørekort (gerne stort), som er klar til at tage fat og lære nyt

De primære arbejdsopgaver er at:

  • udføre borearbejde i forbindelse med geotekniske og miljøtekniske undersøgelser
  • arbejde ud fra Geo's kontor i Brabrand (tæt ved E45) – og altid under åben himmel
  • køre ud til projekter over hele landet, og derfor kan stillingen indebære en hel del rejsedage med overnatning
  • bidrage til et fleksibelt og samarbejdende arbejdsmiljø

Geo forestiller sig, at kandidaten har:

  • erfaring med lignende opgaver – eller lyst til at lære det gennem praktisk og teoretisk uddannelse
  • hænderne godt skruet på samt interesse for teknik og mekanik
  • erfaring med at bruge en computer og evne til at arbejde selvstændigt
  • en god fysik, godt humør og evne til at holde hovedet koldt – når der er brug for det
  • kendskab til hydrauliske maskiner - det er ikke et krav, men et plus

Om Geo:

Geo er en værdibaseret virksomhed, hvor hverdagen fungerer ved hjælp af tillid samt fælles holdninger og mål.

Geo har arbejdet med meget forskellige og spændende opgaver, som er relateret til jord og grundvand siden 1943. Geo har cirka 300 medarbejdere i alt, og i Aarhus vil man arbejde sammen med teknikere, ingeniører og geologer i et godt og respektfuldt miljø.

Som virksomhed tror Geo på frihed under ansvar. Geo vægter sikkerhed og et godt arbejdsmiljø højt samtidig med, at det skal være interessant og sjovt at gå på arbejde.

Geo er certificeret i kvalitet, miljø og arbejdsmiljø, hvilket ses i den måde Geo arbejder og handler på. Geo tror grundlæggende på, at åbenhed og vidensdeling fremmer både kvalitet og arbejdsglæde.

Kontakt:

Interesserede kandidater bedes sende en kortfattet ansøgning med bilag snarest muligt.

Interesserede kan kontakte teamchef Henrik Andreasen på telefon +45 3174 0361 eller afdelingsleder Thomas Rye Simonsen på telefon +45 3174 0461 for at høre mere om jobbet. Yderligere information kan findes på www.geo.dk.

Geo vurderer ansøgninger løbende, da Geo ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Geo
Location Icon
Adresse Sødalsparken 12, 8220, Brabrand
Calendar Icon
Kontaktperson Henrik Andreasen
phone Icon
Telefon +45 3174 0361
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Sødalsparken 12, 8220, Brabrand

Se større kort