Bliv frivillig i Fairhuset
Måske du elsker at formidle historier, tænke kreativt, udvikle koncepter, lave TikTok-videoer, tage billeder eller har et æstetisk blik. Som frivillig i Fairhuset bliver du en del af et ambitiøst projekt, hvor unge er med til at sætte dagsordenen. Fairhuset har meget på hjertet, og du kan med din passion være med til at forme og formidle Fairhusets stærke budskaber ud til målgruppen.
Hvad er Fairhuset?
Fairhuset giver alle unge en fair chance! Fairhuset er et åbent hus på Katrinebjervej 77K. Det er for alle unge (16-25 år), uanset køn, seksualitet, religion, etnicitet, nationalitet, økonomisk og social situation.
Hos Fairhuset kan man eksempelvis hygge i caféen, indspille musik, spille bordtennis, danse i salen og være kreativ i Fairhusets 'makerspace'. Fairhuset arrangerer også forskellige events, aktiviteter og workshops. Fairhuset håber, at du vil være en del af Fairhuset Aarhus!
Fairhuset forventer, at du:
- Har lyst og overskud til at engagere dig i at formidle historier om unge, frivillige og aktiviteter i huset.
- Er nysgerrig og fleksibel og har mod på alsidige opgaver – fra idéudvikling og indholdsproduktion til praktiske kommunikationsopgaver.
- Vil udvikle SoMe-indhold og eventuelt flyers og merch.
- Har lyst til at bidrage og engagere dig i et sundt frivilligmiljø, hvor frivillige hjælper hinanden og udvikler sig.
- Eventuelt vil uddanne unge i kommunikationsværktøjer.
- Er forholdsvis ung.
Fairhuset tilbyder:
- Et meningsfuldt frivilligjob i et ambitiøst projekt.
- Erfaring inden for kommunikation og faglige kurser.
- Et stærkt frivilligfællesskab med sociale arrangementer.
- Mulighed for at møde mange unge.
- Adgang til CanvaPro og udstyr.
- Brug af Fairhusets lokaler og faciliteter.
Bliv en del af Fairhuset!
Interesserede kandidater kan kontakte frivilligansvarlig Noah ved spørgsmål. I august afholdes der desuden en introduktionsaften, hvor interesserede kan se huset og høre mere om Fairhuset og hvad det vil sige at være en del af kommunikationsholdet. Datoen offentliggøres snarest.
Yderligere information kan findes på www.fairhuset.dk. Følg med på Instagram og Facebook: @Fairhuset_aarhus.