På vegne af Danske Hoteller A/S søger JOMP.dk - Hospitality Jobs en CEO, der kan stå i spidsen for koncernens fortsatte vækst og konsolidering. Koncernen er i dag landets fjerdestørste hotelkæde målt på omsætning, er velkonsolideret og har en stærk og veletableret kultur.
Som CEO får du ansvaret for koncernens overordnede strategiske retning. Du refererer til bestyrelsen og arbejder i tæt og løbende samarbejde med bestyrelsesformanden, der repræsenterer cirka halvdelen af selskabskapitalen. Sammen med et stærkt og erfarent ledelsesteam sikrer du, at forretningsmål og visioner bliver realiseret, og at koncernen fortsætter sin vækst til gavn for gæster, medarbejdere og aktionærer.
Stillingen har base i Aarhus, men dit arbejdsområde er hele landet.
Dine ansvarsområder
- Omsætte koncernens langsigtede strategi til handling og videreudvikle den.
- Skabe vækst og drive en bæredygtig udvikling af forretningen.
- Sikre en stærk økonomisk performance i hele koncernen.
- Videreføre den stærke kultur og i tæt samarbejde med ledelsesteamet udvikle medarbejdere og talenter på tværs af organisationen.
- Være koncernens ansigt udadtil over for investorer, kunder, samarbejdspartnere, offentlige myndigheder og øvrige interessenter.
- Følge markedets udvikling og tendenser tæt og i samarbejde med bestyrelsesformanden og bestyrelsen tilpasse strategien derefter.
Din baggrund og profil
- Solid erfaring fra topledelse på C-niveau, gerne fra en privatejet virksomhed.
- Erfaring med at arbejde tæt sammen med en aktiv bestyrelse og en engageret hovedaktionær.
- Du lægger vægt på ordentlighed i alt, hvad du gør.
- Stærk økonomisk og finansiel indsigt baseret på konkret erfaring.
- Solidt branchekendskab, skarp forretningssans og evne til at eksekvere komplekse strategier.
- Erfaring med at skabe vækst og resultater i et dynamisk marked, hvor overblik er en forudsætning.
- Erfaring med at lede komplekse teams på tværs af geografi og evne til at skabe et engageret arbejdsmiljø præget af samarbejde.
- Empati og en stærk evne til at udvikle og lede dygtige ledere.
- Gode kommunikative evner og overbevisende i dialogen med interne og eksterne interessenter.
JOMP.dk - Hospitality Jobs kan tilbyde
- En enestående mulighed for at føre en succesfuld virksomhed ind i næste vækstfase.
- En konkurrencedygtig lønpakke.
- Indflydelse på koncernens fremtid på strategisk niveau.
- En dynamisk og innovativ arbejdsplads med dygtige og engagerede kolleger.
- Base i Aarhus-området med løbende besøg på koncernens hoteller og hos kolleger rundt i landet.
- Tiltrædelse efter aftale.
Ansøgning
Ser du dig selv i stillingen, så send en kort ansøgning og dit CV. Rekrutteringsprocessen varetages af TN Hospitality Advisors. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lone Møller på tlf. 2446 9064 eller Michael Telling på tlf. 2279 8181.
Læs mere om Danske Hoteller A/S på www.danske-hoteller.dk
Danske Hoteller blev grundlagt i 1990 med købet af Dronninglund Hotel. I dag består koncernen af 27 kroer og hoteller fordelt over hele landet. De har hver deres charmerende særpræg og hyggelige atmosfære. Koncernen beskæftiger cirka 350 medarbejdere omregnet til helårsværk.
Danske Hoteller er i dag landets 4. største hotelkæde målt på omsætning. Udgangspunktet er, at koncernen ejer både ejendomme og drift, men lejede hoteller kan indgå i den fremtidige strategi.
De samlede aktiver udgør cirka 775 mio. kr., primært i form af bygninger. Flere af bygningerne er fredede, og det er en prioritet for virksomheden at bevare det særpræg, som mange af hotellerne har fået gennem deres lange historie.
Helt usædvanligt for et unoteret selskab har Danske Hoteller mere end 2.950 aktionærer, hvoraf bestyrelsesformanden repræsenterer cirka halvdelen af selskabskapitalen. Selskabet gennemfører i efteråret 2026 en fuldt garanteret kapitalforhøjelse på 6 mio. kr., hvorefter egenkapitalen passerer en kvart milliard kr.
Danske Hoteller arbejder målrettet på at gøre koncernen så bæredygtig som muligt. Indtil videre er det besluttet at arbejde med tre af de 17 verdensmål: sundhed og trivsel, bæredygtig energi samt ansvarligt forbrug og produktion. Derudover har koncernen udvalgt en række fokusområder med særlig vægt på samfundsansvar.