Hos Chora A/S har vi forrygende travlt og mangler gode kollegaer. Vil du være med til at styrke produktionen, og har du evnerne og viljen til at gøre en forskel i en mindre men global virksomhed i vækst? Så har vi jobbet til dig som produktionsmedarbejder i vores nyetablerede elektronikproduktion i Aarhus.
Hos Chora excellerer vi i at designe, udvikle og producere avancerede hardware- og softwareløsninger indenfor telekommunikation.
Din rolle
Med direkte reference til Produktionschefen får du en spændende rolle i en mindre produktion, hvor tonen er uformel, og der ikke er langt fra tanke til handling. Dine opgaver ligger indenfor mekanisk samling af elektronik og varemodtagelse til lager. Med en god introduktion til håndværket får du mulighed for at drive opgaver selv. Du får en afvekslende hverdag med dygtige og sociale kolleger, hvor kvalitet, grundighed og godt humør er i højsædet.
Dine arbejdsopgaver inkluderer bl.a.:
- Boxbuild / mekanisk samling af produkter
- Test af print og produkter
- Montering af stik og opklip af ledning. Både lodning og crimp terminaler
- Samarbejde med øvrige kolleger i produktionen
- Visuel kontrol af SMD-lodninger
- Varemodtagelse og plukning af komponenter til produktionsordrer på lageret
- Rework og håndlodning. (Kompliceret rework som f.eks BGA sendes ud til underleverandør)
Din profil
Du har minimum 3 års erfaring fra en elektronikproduktion, du har lagerforståelse, og du har som minimum lodde- og montagekursus.
Chora som arbejdsplads
Chora er et mindre firma med plads til forskelligheder. Hos Chora kender vi hinanden, og som medarbejder har du mulighed for at få indflydelse på arbejdet i dagligdagen. Vi er et dedikeret team med ambitioner om at forblive det mest respekterede firma indenfor vores felt.
Vi tilbyder:
- Attraktiv funktionærlignende ansættelse
- Bonusordning og løn efter kvalifikationer
- Afvekslende opgaver
- En dynamisk atmosfære med en uformel tone
- Gode stabile arbejdsforhold
- Et spændende nichemarked med unikke produkter
- Pensionsordning
- Fantastiske kolleger, indflydelse på eget arbejde og fokus på kvalitet
- Medarbejderforening, sommerfest og julefest
- Helbredsforsikring
- Spændende frokost hver dag, frugt, te, kaffe og vand
Om Chora
Chora er en international virksomhed med hovedkontor i Aarhus og et kontor i München, Tyskland. Chora samarbejder med anerkendte virksomheder over hele verden. Chora blev grundlagt i 1994, og har lige siden udviklet og solgt højteknologiske kommunikationsløsninger.
Ansøgning
Vi behandler ansøgninger løbende og behandler dem diskret.
Virksomheden kan kontaktes på telefon: 86 18 99 55
Send CV og ansøgning til job@chora.com
Borneovej 28
8000 Aarhus C