Controller til CISU - Civilsamfund i Udvikling

Brænder du for at anvende dine finansielle kompetencer til at støtte civilsamfundsorganisationer og bidrage til en retfærdig verden? CISU Civilsamfund i Udvikling søger en controller.

Controller til CISU - Civilsamfund i Udvikling

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du bruge dine finansielle og administrative kompetencer og erfaring til gavn for danske civilsamfundsorganisationer og deres partnere i udviklingslande og deres indsatser for en mere retfærdig verden?

Opgaver

CISU er i de senere år vokset i opgaver, kompleksitet og omsætning, og har derfor brug for en yderligere controller til økonomiteamet. CISU Civilsamfund i Udvikling har behov for en medarbejder, der vil trives med at varetage mangeartede budget- og regnskabsmæssige controlleropgaver for CISU. Derudover vil medarbejderen skulle gennemføre økonomiske tilsynsrejser i Danmark og hos partnere i udviklingslande samt bidrage til udvikling af de finansielle, administrative og koordinerende opgaver, som CISU Civilsamfund i Udvikling har i sekretariatet.

Primære opgaver:

  • Budgetopfølgning og rapportering samt udarbejdelse af regnskaber til kollegaer, ledelsen, bestyrelse og donorer i samarbejde med den anden controller og regnskabsmedarbejderne i teamet.
  • Compliance i forhold til donorregler.
  • Lønadministration og lønbudgettering, herunder fakturering, refusioner, ferieregnskaber m.m.
  • Udvikling og afholdelse af kurser i økonomistyring, budgettering m.m. i København og Aarhus i samarbejde med controller og forvaltere.
  • Rådgivning af medlemmer i budgettering, bogføring, rapportering og interne kontroller.
  • Deltage i tilrettelæggelsen af tilsynsopgaver og -rejser.
  • Selv gennemføre finansielle tilsyn både i Danmark og ude i verden.
  • Bistå CISU Civilsamfund i Udviklings forvaltningskonsulenter på det økonomiske område.

Andre opgaver kan komme på tale afhængig af dine konkrete kvalifikationer.

Controlleren vil være en del af økonomiteamet i sekretariatet, der består af i alt to controllere og to regnskabsmedarbejdere. Controlleren vil referere til sekretariatschefen.

Kvalifikationer

CISU Civilsamfund i Udvikling forestiller sig, at du har en kandidatgrad inden for økonomi. Desuden lægger CISU Civilsamfund i Udvikling vægt på, at du har kendskab til og konkrete erfaringer med:

  • Budget- og regnskabsstyring.
  • Bogholderi (gerne erfaring med Zenegy-systemerne).
  • Finansielle systemer (gerne Business Central).
  • God beherskelse af it og digitale redskaber – særligt Excel.
  • Behersker engelsk i skrift og tale.
  • Udarbejdelse af skriftlige analyser og mundtlige oplæg.

Det vil kun være dejligt, hvis du også:

  • Kan formidle tal og analyser på tværs af fagligheder og kulturer.
  • Er systematisk, tålmodig og har personlig integritet.
  • Har erfaring med undervisning og facilitering.
  • Har erfaring med PowerBI.
  • Har kendskab til udviklingssamarbejde og Udenrigsministeriets Civilsamfundspolitik og/eller personlig erfaring med arbejde med eller i udviklingslande.
CISU Civilsamfund i Udvikling tilbyder

Et spændende job på en uformel arbejdsplads med fokus på høj medarbejderinddragelse, stærk faglighed og transparente processer og arbejdsgange.

Der vil være rejsedage til København og eventuelt et begrænset antal årlige rejsedage til udlandet.

Mangfoldighed: CISU Civilsamfund i Udvikling betragter mangfoldighed som et aktiv og menneskers forskellighed som en væsentlig ressource i CISU Civilsamfund i Udviklings udvikling. Derfor opfordres alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, seksuel orientering, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ansættelse: Fastansættelse på 37 timer om ugen. Forventet startdato snarest muligt og senest 1. december 2026.

Ansættelsesvilkår: Løn- og arbejdsvilkår som konsulent i henhold til CISUs lokale overenskomst (se www.cisu.dk).

Arbejdssted: CISUs sekretariat i Klosterport 4X, 3. sal, 8000 Aarhus C.

Ansøgning: En ansøgning på 1 side indsendes sammen med dit CV på mail senest mandag den 5. oktober 2026 kl. 08.00 til ans@cisu.dk.

Ansættelsessamtaler: Samtalerne afholdes i Aarhus den 19. eller 20. oktober 2026.

Yderligere oplysninger: Kontakt Controller Bolette Kornum på telefon: 86 12 03 42 for yderligere oplysninger.

CISU gør opmærksom på, at der er interne kandidater til stillingen.


Kort om CISU Civilsamfund i Udvikling

CISU – Civilsamfund i Udvikling er en sammenslutning af cirka 300 danske medlemsorganisationer, 30 ansatte og har en omsætning på cirka 300 millioner kroner om året.

Læs mere på CISU Civilsamfund i Udviklings hjemmeside www.cisu.dk.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 5.10.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn CISU Civilsamfund i Udvikling
Location Icon
Adresse Klosterport 4X, 8000, Aarhus C
Calendar Icon
Kontaktperson Bolette Kornum
Email Icon
Email ans@cisu.dk
phone Icon
Telefon 86 12 03 42
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Klosterport 4X, 8000, Aarhus C

Se større kort