Har du lyst til at blive en del af en ambitiøs og energisk organisation med store internationale vækstambitioner for fremtiden?
Sikring af optimal og kontinuerlig drift er centralt.
Du kommer til at indgå i anlæggets driftsteam og vagtordning, samtidig med at du har fokus på at sørge for, at anlægget hele tiden fungerer optimalt.
I tæt sammenspil med driftslederen, driftslederassistenten og de øvrige driftsassistenter sikrer du en stabil drift, hvor dine opgaver blandt andet vil være:
- Vedligehold og optimering af biogasanlægget.
- Udskiftning af mekaniske og elektriske dele.
- Reparationer af procesudstyr.
- Mindre reparationer og ændringer på anlægget.
- Styring, regulering og overvågning af anlægget.
- Mekanisk og elektrisk fejlfinding.
- Laboratoriearbejde, herunder prøveudtagning og analyse af biomasser.
Din arbejdsplads bliver på Shell Biogas A/S' anlæg i Trige, hvor du vil have din daglige gang. Det er et krav, at du ikke bor mere end 30 minutter fra anlægget, da du indgår i en vagtordning, hvor der er behov for at kunne træde til med kort varsel.
Anlægget ligger på Bjergagervej 4, 8380 Trige, hvor du vil referere direkte til driftsleder Mikkel Rosengreen Jansen.
Driftsassistent med gode kommunikations- og samarbejdsevnerShell Biogas A/S forestiller sig, at du er uddannet som enten procestekniker, automatiktekniker, smed, landbrugsmekaniker, elektriker eller inden for et andet håndværk. Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med produktions- eller procesanlæg og erfaring med SCADA-systemer, samt flair for it.
Du kan alternativt også have en baggrund i fødevareindustrien, hvor du har været involveret i drift og overvågning af processen. Her kommer du med praktisk erfaring og vil gerne have hænderne i mekanikken.
Shell Biogas A/S leder efter en person med den rette indstilling, og som har gåpåmod. Det er vigtigt for Shell Biogas A/S, at du værdsætter samarbejde og det gode kollegiale sammenhold.
Dertil skal det nævnes, at sikkerhedskulturen på anlægget er under stor udvikling, hvilket betyder, at du skal kunne se dig selv i en rolle, hvor der stilles store krav til sikkerheden i det daglige.
Bliv en del af Shell Low Carbon Solutions Biogas (tidligere Nature Energy)Som medarbejder i Shell Biogas A/S bliver du en del af et yderst erfarent og ambitiøst team inden for den cirkulære økonomi. Shell Biogas A/S' fælles mål er at opbygge en bæredygtig fremtid for planeten og samfundet.
Med hovedkontor i Odense, Danmark, er Shell Biogas A/S europæisk markedsleder i at udvikle, designe, bygge og drifte store, industrielle biogasanlæg. Shell Biogas A/S baner vejen for en bæredygtig fremtid ved at omdanne affald til værdi. Virksomheden ejer og driver 14 biogasanlæg i Europa, og flere er på vej.
Shell Biogas A/S beskæftiger i øjeblikket omkring 500 dedikerede medarbejdere på kontorer i Europa og USA. Shell Low Carbon Solutions har ansvaret for at danne fundamentet for Shells fremtid ud over de traditionelle forretningsområder og i stigende grad tilbyde lavemissionsløsninger, der hjælper kunderne med at reducere deres CO₂-aftryk.
For mere information, besøg venligst virksomhedens hjemmeside www.shell.dk.
Interesseret?Dit team og resten af Shell Biogas A/S glæder sig til at få dig med på vækstrejsen, så skynd dig at søge stillingen! Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte driftsleder Mikkel Rosengreen Jansen på: Mikkel-R.Jansen@shell.com