Stillingen er hos en venlig 14-årig dreng med autisme, der har en stor interesse for computerspil, ture i hoppeborg og køreture. Hvis du kan bevare roen og har evnen til at motivere ham gennem sjove og spændende aktiviteter, kunne dette være den perfekte stilling for dig!
Opgaven
Du vil støtte en sød og rar 14-årig dreng med autisme, som har brug for praktisk hjælp, støtte i at fastholde rutiner og være med til aktiviteter, som igangsættes sammen med ham.
Han kan godt lide at spille computer, hoppe i hoppeborg og gynge. Derudover elsker han at køre i bil.
Din opgave er at etablere en tillidsfuld og tryg relation til drengen gennem meningsfulde aktiviteter og støtte ham i udviklingen af sprog, samtidig med at du hjælper ham med praktisk hjælp. Mere konkret vil din opgave være at:
- Støtte ham i tøjskift, når det er nødvendigt.
- Hjælpe med for eksempel at hælde vand op i en flaske og støtte ham i toiletbesøg (vask og tørring af hænder).
- Motivere og aflede ham, når han udviser kravafvisende adfærd.
- Bruge piktogrammer til at kommunikere med ham, da han har begrænset verbalt sprog og benytter et-ords ytringer.
Arbejdstid
Arbejdstiden er to hverdage om ugen fra kl. 12 og 4 timer frem. Der er mulighed for weekendvagt en gang imellem af 4 timers varighed.
Om dig
DUOS A/S søger en medarbejder, der har kendskab til autisme. Du skal være en tålmodig og rolig medarbejder, der forstår betydningen af en støttende og stabil hverdag. Din evne til at motivere og skabe tryghed gennem spil og leg er vigtig. En fordel er, hvis du har kørekort og bil, så du kan tage ham med på ture.
DUOS A/S tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med mange engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene.
Løn og pension er i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring, og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning.
DUOS A/S tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Du kan desuden ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos DUOS.
Vil du være en ny kollega hos DUOS A/S?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge.
DUOS A/S holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse er snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
DUOS A/S: Mennesker der hjælper mennesker
Hos DUOS A/S hjælpes mennesker i hverdagen, og virksomheden støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet.
Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber DUOS A/S efter at være til stede der, hvor behovet er. DUOS A/S kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og virksomheden ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis virksomhedens ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet, og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk