Erfaren profil til it- og cybersikkerhed, it-revision og erklæringer hos PwC

Er du en erfaren specialist inden for it-sikkerhed og revision? PwC i Aarhus søger dig til at styrke deres markedsledende Digital Trust-team.

Erfaren profil til it- og cybersikkerhed, it-revision og erklæringer hos PwC

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du arbejde med it-revision og cybersikkerhed i et stærkt fagligt fællesskab, hvor både kvalitet og trivsel fylder? PwC’s Digital Trust i Aarhus søger erfarne profiler, der vil være med til at styrke PwC's position som markedsleder.

Bliv en del af Digital Trust i PwC

Du bliver en del af Digital Trust i PwC Aarhus, hvor PwC arbejder med it-revision, cybersikkerhed, compliance og erklæringsopgaver for kunder på tværs af brancher. PwC er et team i vækst og en del af et stærkt fagligt miljø, hvor PwC hjælper kunder med at skabe tillid til deres it-miljøer og digitale løsninger.

I takt med stigende cybertrusler og nye krav fra regulering som NIS2, DORA og EU’s AI Act er behovet for uafhængig vurdering, dokumentation og rådgivning større end nogensinde. Derfor spiller PwC en vigtig rolle i at hjælpe virksomheder og organisationer med at navigere sikkert i et mere komplekst digitalt landskab.

Hos PwC får du mulighed for at udvikle dig fagligt i tæt samarbejde med erfarne kolleger i en hverdag præget af sparring, fleksibilitet og godt sammenhold.

Din hverdag og udvikling

I PwC får du en udviklende og varieret hverdag, hvor du både anvender og udbygger dine kompetencer gennem praktisk arbejde, sparring og målrettede kurser. Du bliver en del af et teambaseret miljø, hvor du arbejder tæt sammen med kolleger om spændende opgaver, der både omfatter faste leverancer og rådgivning til danske og internationale kunder.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • være kundens primære kontaktperson og sikre god forventningsafstemning og løbende status
  • drive erklæringsopgaver og it-revisioner fra planlægning og scope til rapportering
  • planlægge og koordinere opgaver med fokus på risikovurdering, kvalitet, ressourcer og fremdrift
  • sammensætte det rette team og sikre løbende sparring, prioritering og opfølgning
  • samarbejde tæt med opgaveansvarlige og finansielle revisorer samt formidle risici, svagheder og anbefalinger klart
  • kvalitetssikre leverancer og bidrage med værdiskabende anbefalinger og præsentationer

Bring din viden om it-miljøer i spil

PwC forestiller sig, at du:

  • har 2-4 års praktisk erfaring inden for it-drift, it-sikkerhed, it-revision, revision eller lignende
  • har en relevant uddannelsesbaggrund inden for for eksempel it-sikkerhed, it, revision eller lignende
  • trives med kundekontakt og ansvar for egne opgaver
  • arbejder struktureret og har blik for kvalitet
  • motiveres af samarbejde, læring og faglig udvikling

Grow here. Go further.

Som en del af PwC er du både en del af en markedssucces og et sted, der er rart at være. Det er i samspillet mellem de to, tilliden opstår, du lærer nyt og udvikler dig. Sammen med dine kolleger er du med til at skabe innovative løsninger for erhvervslivet og det samfund, som PwC er en del af.

Vil du være en del af PwC's stærke fællesskab?

Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser. Vær opmærksom på, at alle dokumenter skal uploades samme sted.

Hvis du er blevet nysgerrig på jobbet eller har nogle spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte Rico Lundager: rico.lundager@pwc.com, +45 21 71 73 54 eller Simon Schrøder:simon.schroder@pwc.com, +45 5130 1785

Ansøgningsfrist: PwC indkalder til samtaler løbende, så søg hellere i dag end i morgen.

PwC forestiller sig, at din første arbejdsdag bliver slut sommer, start efterår 2026.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn PwC
Location Icon
Adresse Jens Chr. Skous Vej 1, 8000, Aarhus C
Calendar Icon
Kontaktperson Rico Lundager
Email Icon
Email rico.lundager@pwc.com
phone Icon
Telefon +45 21 71 73 54
Se stillingsopslag