Vil du være en del af et ungt, ambitiøst team, der skaber videoer for nogle af landets førende ejendomsmæglere? Cantek Media søger en erfaren video-editor til teamet i Aarhus C. Cantek Media er et relativt ungt og ambitiøst team, der brænder for at skabe fede videoer, stærkt content og visuelle løsninger, der skaber værdi for kunderne.
Cantek Media er pt. på en større vækstrejse, og derfor leder Cantek Media efter en person, der har lyst til at være med på rejsen. Det betyder, at du fra start vil få masser af ansvar, arbejde i et miljø med højt tempo og samtidig få mulighed for en stejl læringskurve.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med Emil, Cantek Medias Head of Post-Production, som er knivskarp til klipning, struktur, stil og visuel storytelling. Der vil derfor være rig mulighed for sparring og udvikling, men Cantek Media forventer samtidig, at du allerede har erfaring og kan tage ansvar for egne opgaver fra dag ét.
Om jobbet
Din primære opgave bliver at klippe og redigere videoer for ejendomsmæglere samt udvalgte kunder i forskellige brancher. Hovedvægten vil være på boligvideoer, content til ejendomsmæglere og videoer til sociale medier, men opgaven vil på sigt kunne udvides til projekter i andre formater også.
Du skal kunne forstå, hvordan man skaber en fængende video, der både fungerer visuelt, følger kundens ønsker og samtidig er bygget op med blik for SoMe. Det handler både om dynamik, pacing, musik, stemning, lyddesign, colorgrading og evnen til at tilpasse videoens stil efter kunden, boligen, formatet og formålet.
Hos Cantek Media er det vigtigt, at produktionen har et højt output, uden at kvaliteten ryger. Derfor søger Cantek Media en editor, der både kan arbejde effektivt, struktureret og med øje for detaljen.
Cantek Media forventer, at du:
- Har solid erfaring med videoredigering.
- Er skarp i DaVinci Resolve.
- Har god forståelse for dynamisk klipning, pacing og visuel storytelling.
- Kan arbejde med lyddesign, colorgrading og den sidste finish.
- Kan tage ansvar for egne projekter fra sortering til færdig video.
- Har forståelse for, hvad der fungerer på sociale medier.
- Kan arbejde selvstændigt, men også tage imod sparring og feedback.
- Trives i et ambitiøst miljø med fart på, med mulighed for selv at opbygge og præge sin hverdag.
- Har lyst til hele tiden at lære, udvikle dig og blive dygtigere.
Det er et stort plus, hvis du har erfaring med boligvideoer, ejendomsmæglere og content, hvor der skal tages højde for både kundens stil, boligens udtryk og videoens performance på SoMe.
Cantek Media tilbyder:
- En fast plads på Cantek Medias kontor i Aarhus C.
- Et fuldt redigeringssetup klar til dig.
- Et struktureret setup på Cantek Medias backend.
- Muligheden for at arbejde tæt sammen med Cantek Medias Head of Post-Production.
- Et ungt og ambitiøst team med masser af energi og godt humør.
- En hverdag med høj fart, ansvar og mange spændende projekter.
- En stejl læringskurve og mulighed for at udvikle dig fagligt.
- En arbejdsplads, hvor der også er plads til det sociale.
- Løn efter kvalifikationer og kompetencer.
Cantek Media leder efter en person, der passer godt ind i Cantek Medias team, både fagligt og socialt. En person, der har lyst til at tage ansvar, bidrage til produktionen og være med til at løfte niveauet i takt med, at virksomheden vokser.
Ansøgningsproces
Som en del af processen vil relevante kandidater blive bedt om at redigere en testvideo, så Cantek Media kan vurdere niveau, stil og forståelse for klipning, pacing, stabilisering, effekter og visuel finish.
Testvideoen skal redigeres ud fra dette materiale: https://f.io/Ux4B7klt
Videoen skal være mellem 30-60 sekunder og tænkes som en video til sociale medier. Musikken er valgt på forhånd, og der skal ikke logo på videoen. Derudover er der fri fortolkning.
Cantek Media forventer, at videoen er dynamisk klippet med blik for SoMe, godt stabiliseret og indeholder relevante effekter, hvor det giver mening. Formålet er, at Cantek Media på baggrund af testvideoen kan vurdere dit nuværende niveau og din forståelse for den type content, Cantek Media arbejder med.
Hvis din portfolio allerede indeholder relevant materiale, der tydeligt viser dit niveau inden for denne type redigering, kan det også indgå som en vigtig del af vurderingen.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning, dit CV og meget gerne et showreel eller eksempler på dit arbejde på mail eller følg processen her!
Cantek Media glæder sig til at høre fra dig.