Har du lyst til at blive en del af en klinik, hvor du får mulighed for at arbejde tæt sammen med en speciallæge i neurologi, følge patienter gennem hele deres behandlingsforløb og være med til at udvikle fremtidens neurologiske behandling og rehabilitering?
Så er du måske den kollega, Neuro Recovery ApS søger.
Neuro Recovery ApS er en specialiseret neurologisk klinik, der arbejder med patienter med blandt andet hjernerystelse, traumatisk hjerneskade, apopleksi, post-COVID og andre neurologiske lidelser. Neuro Recovery ApS kombinerer høj faglighed, innovation og et stærkt fokus på patientens funktion og livskvalitet.
Neuro Recovery ApS søger en engageret sundhedsfaglig medarbejder, som ønsker en alsidig hverdag, hvor klinisk arbejde, patientkontakt og udvikling går hånd i hånd.
Dine arbejdsopgaver
Du bliver en central del af patienternes forløb og kommer blandt andet til at:
- Dokumentere patienternes baseline-niveau, før behandlingsforløb opstartes.
- Dokumentere patienternes udvikling under og efter behandlingsforløb.
- Besvare patienthenvendelser, e-mails og rådgive om opstart af behandlingsforløb.
- Koordinere og følge op på patientforløb.
- Journalføre og håndtere klinisk dokumentation.
- Gennemføre og assistere ved neurologiske funktions- og kognitive tests.
- Assistere den behandlingsansvarlige neurolog under behandlinger.
- Klargøre behandlingsrum og patienter før behandling.
- Afslutte patientforløb med blandt andet vejledning til patienten om forslag til den fremadrettede øvelses- og træningsindsats.
- Deltage i praktiske opgaver, så klinikken fremstår professionel og indbydende.
- Bidrage aktivt til udviklingen af nye arbejdsgange, patientforløb og kliniske initiativer.
Neuro Recovery ApS søger dig, som vil have en 30 timers arbejdsuge og arbejde i Skejby (Aarhus).
- Har en sundhedsfaglig baggrund som for eksempel autoriseret ergoterapeut, fysioterapeut, logopæd, sygeplejerske eller lignende.
- Har interesse for neurologi og neurorehabilitering.
- Trives med patientkontakt og tværfagligt samarbejde.
- Arbejder struktureret og selvstændigt.
- Er nysgerrig og har lyst til at udvikle dig fagligt.
- Har et positivt sind og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Erfaring med neurologiske patienter er en fordel; det vigtigste er din motivation for at lære.
Neuro Recovery ApS tilbyder:
Hos Neuro Recovery ApS bliver du ikke blot en medarbejder – du bliver en vigtig del af et lille, engageret team med korte beslutningsveje og stor mulighed for at præge din egen hverdag.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med klinikkens neurolog og får en unik mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for neurologisk behandling og patientforløb. Der vil være stor mulighed for faglig sparring, ansvar og medindflydelse.
Neuro Recovery ApS tilbyder en spændende hverdag med varierede arbejdsopgaver, engagerede kolleger og et arbejdsmiljø, hvor kvalitet, innovation og omsorg for patienterne er i centrum.
Ansøgning sendes til:
RNC Skejby
Olof Palmes Allé 40, 2 th.
8200 Aarhus, Danmark
Mail: reception@rnklinik.dk
TLF: 8844 8860
Att. Sanja Skivesen