Fagligt stærk kemiker/kemiingeniør med passion for grøn omstilling

Er du en fagligt stærk kemiker eller kemiingeniør med grønne ambitioner? Teknologisk Institut søger netop dig til at udvikle innovative løsninger i Aarhus.

Fagligt stærk kemiker/kemiingeniør med passion for grøn omstilling

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Drømmer du om personlig og faglig udvikling i et inspirerende miljø, hvor Teknologisk Institut udvikler nye innovative løsninger i samarbejde med førende virksomheder og vidensmiljøer? Så er det dig, Teknologisk Institut leder efter.

I Cirkulære Ressourcer, på Teknologisk Institut i Aarhus, arbejder du tæt sammen med fagligt dygtige og entreprenante kolleger. Teknologisk Institut omsætter den nyeste viden til konkrete løsninger, der skaber værdi for virksomheder og samfund via rådgivning og udvikling af mere klimavenlige produkter, materialer, teknologier og løsninger.

Rådgivning og udvikling af kemiske løsninger

Du vil arbejde med kommerciel rådgivning og udviklingsopgaver inden for nye kemiske løsninger for materialer, produkter og processer. Din arbejdsdag vil spænde bredt – fra idegenerering og kundedialog til konkret udviklingsarbejde i laboratoriet.

Som specialist samarbejder du tæt med dine kolleger om at sikre faglig udvikling inden for Teknologisk Instituts kerneområder som materialekarakterisering, problemløsning samt kemisk og mekanisk genanvendelse af polymerbaserede materialer. Dine opgaver omfatter kemisk problemløsning samt udvikling af materialetekniske testopstillinger og dataanalyse, der kan understøtte projekterne inden for bl.a. genanvendelse af tekstiler, plast og kompositter. Opgaverne løses i tæt samarbejde med dine kolleger og eksterne samarbejdspartnere gennem udviklingsprojekter og rådgivningsopgaver for og med kunder.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Hands-on problemløsning gennem en hypotesedrevet tilgang
  • At bringe din viden i spil i nye kontekster og hjælpe med at udvikle og rådgive om de rigtige løsninger til kunderne
  • Udførsel af materialekarakterisering gennem spektroskopiske metoder eller andre relevante tekniske analyser samt den tilhørende statistiske dataanalyse i Python.
  • Opbygning af test-setups/prototyper, der kan inkludere udnyttelse af eksisterende udstyr på en ny måde, brug af sensorer, 3D-printede emner og andre elektronisk styrede elementer
  • Rådgivning af og tæt samarbejde med virksomheder
  • Skabelse af innovative og værdiskabende projekter i tæt samarbejde med nationale og internationale virksomheder og vidensinstitutioner

Du får et meget varieret job, hvor du har en høj grad af frihed til løbende selv at definere egne arbejdsopgaver og indsatsområder.

Nysgerrig og ambitiøs kemiker/kemiingeniør

Du er en fagligt velfunderet kemiingeniør/kemiker med erhvervserfaring eller kemiker med en ph.d.-grad. Til daglig arbejder du med kemisk karakterisering eller udvikling af prototyper/testopstillinger, og du brænder for at se din viden udmønte sig i banebrydende løsninger, der skaber værdi for kunder og samarbejdspartnere. Konkret erfaring inden for udvikling af materialetekniske testopstillinger, materialekemi, kompositter, gummi, kemisk genanvendelse eller karakterisering vil være en fordel.

Du er ambitiøs på vegne af dig selv og dine projekter, og du er drevet af lysten til at være i faglig bevægelse. Du er nysgerrig af natur og indstillet på at afsøge muligheder og løsninger bredt, også i randområderne af dit felt – og nogle gange helt uden for. Du glæder dig over at inspirere og blive inspireret med ny viden af kollegerne i det daglige samarbejde på kryds og tværs.

Du bliver en del af Teknologisk Institut

I Cirkulære Ressourcer arbejder Teknologisk Institut med produkter og materialer ud fra et bredt kemisk perspektiv og en helhedstankegang, som indebærer opgaver inden for både produktudvikling, procesudvikling, sortering, oparbejdning og genanvendelse inden for den grønne omstilling. Med cirka 50 udviklingsorienterede kolleger inden for kemi og fysik sættes rammen om et entreprenant og kreativt arbejdsmiljø med et højt fagligt niveau.

Teknologisk Institut samarbejder både med de største danske og udenlandske virksomheder, SMV’er og med innovative startups. Teknologisk Institut tror på og ved af erfaring, at brede innovationspartnerskaber på tværs af brancher og fagområder skaber de bedste løsninger – både miljø- og forretningsmæssigt.

Du kan se frem til et inspirerende og afvekslende job, hvor du kommer til at arbejde med nogle af de mest aktuelle teknologiske problemstillinger for samfund og erhvervsliv.

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Forretningsleder Peter Nørby på tlf. 72201742 eller Sektionsleder Maria Barmar Larsen på tlf. 72201004.

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 20. oktober 2026. Teknologisk Institut inviterer løbende til samtaler.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Teknologisk Institut
Location Icon
Adresse Kongsvang Allé 29, 8000, Aarhus C
Calendar Icon
Kontaktperson Peter Nørby
phone Icon
Telefon 72201742
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Kongsvang Allé 29, 8000, Aarhus C

Se større kort