Genopslag for tenorer
Siden sidste ansøgningsrunde er der opstået endnu en vakant tenorstilling. Derfor genopslår Den Jyske Opera stillingen som tenor i Den Jyske Operas faste kor. Der søges dermed to tenorer med tiltrædelse pr. 1. april 2027.
Den Jyske Operas Kor vil pr. 1. april 2027 bestå af 12 fastansatte sangere.
Sangerne forventes at kunne varetage koriske og solistiske opgaver med engagement og fleksibilitet, både musikalsk og scenisk. Der vil være opgaver i symfoniske operaproduktioner, mindre forestillingsformater, koncerter og samarbejdsprojekter med andre kulturinstitutioner. Opgaverne kan være alt fra kormedlem, større biroller og coveropgaver. Yderligere lægger Den Jyske Opera vægt på korets medvirken i formidlings- og publikumsudvikling i hele landet.
Den Jyske Opera blev grundlagt i Aarhus i 1947 og har i dag cirka 50 fastansatte, der fordeler sig på produktion, administration og kunstnerisk personale.
Den Jyske Opera er Danmarks største turnerende operakompagni, har base i Aarhus og opfører årligt to symfoniske operaer på landsdækkende turné. Derudover producerer Den Jyske Opera et antal mindre forestillinger og koncerter, der ligeledes turnerer landsdækkende.
Ansøgning
Ansøgningen skal sendes til casting@jyske-opera.dk som én samlet PDF-fil. Den skal indeholde:
- CV inkl. navn, stemmefag, adresse og kontaktoplysninger
- Foto
- Link til en videooptagelse af dig, der synger 1 opera-arie efter eget valg.
På baggrund af ansøgningen bliver der udvalgt et antal sangere til foresyngning. Til foresyngningen vil der indgå obligatoriske opgaver, hvor der synges på dansk.
Deadline for ansøgning: 5. oktober 2026
Sangere, der udvælges til foresyngningen, får besked senest 9. oktober.
Kvalifikationer
Sangfaglig uddannelse svarende til en BA fra et musikkonservatorium.
Tid og sted for foresyngningen:
16. og 17. november ved Den Jyske Opera på Søren Frichsvej 38 F, 8230 Åbyhøj.
Tidsplan for foresyngningerne samt obligatoriske opgaver udsendes tre uger før foresyngning.
Panel:
Anne Barslev, Operachef
Steven Moore, Kunstnerisk konsulent ved Den Jyske Operas Kor
Christopher Lichtenstein, Chefdirigent
3 repræsentanter fra Den Jyske Operas Kor
Om Den Jyske Opera
Den Jyske Opera er Danmarks største turnerende operakompagni. Den Jyske Opera turnerer årligt med to store symfoniske værker med Den Jyske Operas solister og kor i samarbejde med landsdelsorkestrene, ligesom Den Jyske Opera tilbyder små og mellemstore operaoplevelser til nye samt erfarne operaelskere.
Den Jyske Opera er en moderne arbejdsplads med cirka 50 medarbejdere inden for kor, skrædder, produktion, teknik og administration.
Løn- og ansættelsesvilkår
Iflg. overenskomst med Dansk Musikerforbund.