Forretningsfører – salg, købmandskab og kultur

Søger du en rolle, hvor du kan forme salget og kulturen i en unik virksomhed? En nyoprettet stilling som forretningsfører i Aarhus og omegn venter.

Forretningsfører – salg, købmandskab og kultur

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Kan du lede og gå foran, også når det er svært? Er du klar til en opgave, hvor du kan bruge alt, hvad du kan inden for købmandskab, salg og forhandling? Så har Menneskekenderen en nyoprettet stilling, hvor du får lov at forme både salget og kulturen.

Menneskekenderen søger en forretningsfører til en ejerledet virksomhed i Aarhus og omegn. Virksomheden handler med eksklusive forbrugsvarer i den høje ende af prisskalaen. Kunderne køber sjældent på impuls. Hver handel er personlig, beløbene er store, og tillid er det vigtigste, virksomheden har at tilbyde.

Det, du får
  • Et sted, hvor salg er et håndværk og bliver behandlet sådan
  • Masser af produkttræning, så du lærer varerne at kende indefra
  • Tæt parløb med virksomhedens COO i opstarten
  • Kort vej til ejeren og beslutninger, der træffes, mens de stadig giver mening
  • Muligheden for selv at forme, hvordan stedet skal være at arbejde på
  • Stor mulighed for faglig og personlig udvikling inden for produkter, salg og ledelse
Opgaven

Stillingen samler den daglige drift og salget i én rolle. Der skal arbejdes med kultur og værdier, salgstilgangen skal have en ny start, og der skal bygges et fælles salgshåndværk og faste daglige rutiner op i teamet. Det er en væsentlig del af jobbet og kræver både tid, tålmodighed og tydelighed fra dig.

Du kommer til at arbejde med:

  • Salg og rådgivning – i forretningen, over telefonen og online
  • Indkøb og forhandling, også når private sælger til virksomheden
  • Daglige rutiner fra varen kommer ind, til den er solgt og leveret
  • Opfølgning på salg, avance og lager
  • Oplæring og daglig ledelse af kolleger
Det, du har med dig
  • Du kan faget salg, og du lytter mere, end du taler.
  • Du har købmandskab og ved, hvad en vare er værd, og hvad den koster at have stående.
  • Du forhandler roligt og ordentligt, så kunden får lyst til at komme igen.
  • Du tager initiativ og siger det højt, når noget halter.
  • Du lærer tekniske produktdetaljer hurtigt.
  • Du bevarer roen og overblikket, når dagen skifter retning.
  • Ledelseserfaring er en fordel.
Praktisk

Arbejdssted er Aarhus og omegn. Tiltrædelse er snarest muligt. Ansøgningsfrist er den 5. november 2026, og samtaler holdes løbende.

Sådan søger du

Ring til Tony Evald Clausen på 20 16 62 50, før du sender dit CV til tony@menneskekenderen.dk. Hvis du venter med at ringe, kan det være for sent.

Menneskekenderen står for hele rekrutteringsforløbet, som omfatter samtaler samt personligheds- og kompetenceanalyse.

Virksomhedens navn får du ved første samtale, og alle henvendelser behandles fortroligt.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 5.11.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Menneskekenderen
Location Icon
Adresse Aarhus
Calendar Icon
Kontaktperson Tony Evald Clausen
Email Icon
Email tony@menneskekenderen.dk
phone Icon
Telefon 20 16 62 50
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Aarhus

Se større kort