Vil du være en central aktør i understøttelsen af forskningen på Institut for Fysik og Astronomi? Har du en betydelig erfaring med forskningsansøgninger og forskningsstøtte, og trives du med spændende og alsidige opgaver inden for forskningskoordinationsområdet?
Så er det måske dig, Aarhus Universitet søger.
Institut for Fysik og Astronomi (IFA) ved Aarhus Universitet søger en forskningskoordinator til en fast stilling, der kan understøtte instituttets arbejde med at styrke hjemtaget af eksterne forskningsmidler og bidrage til en professionel, systematisk og proaktiv forskningsstøtte.
Som forskningskoordinator får du en central rolle i at understøtte forskere og forskningsgrupper i processen fra idé og opslag til budget, ansøgning, bevilling og overdragelse til den videre projektadministration. Du bliver en del af instituttets administrative miljø og kommer til at arbejde tæt sammen med institutleder, viceinstitutleder for forskning, instituttets forskere, forskningsudvalg, økonomifunktioner og relevante centrale forskningsstøtteenheder. Dertil kan du også få andre opgaver i forhold til den generelle understøttelse af forskningen på IFA.
Dine primære arbejdsopgaver vil være, at:
- Identificere og formidle relevante opslag fra danske og internationale fonde og programmer
- Bidrage til budgetlægning og kvalitetstjek af budgetter i samarbejde med økonomimedarbejdere og forskere
- Kvalitetssikre ansøgninger, herunder formalia, struktur, sammenhæng, tidsplaner og krav fra bevillingsgiver
- Koordinere pitch-sessions og intern peer review for forskernes projektideer
- Koordinere og understøtte interne processer for ledelsesgodkendelse, prioritering og koordinering af ansøgninger
- Følge op på afslag og bevillinger med henblik på læring, erfaringsopsamling og forbedring af fremtidige ansøgninger, samt sikre et samlet overblik over ansøgninger og bevillinger til brug i ledelsen og i AU’s system ReAp
- Være proaktiv og aktivt opsøgende, så du aktivt forholder dig til, hvad forskerne har brug for i et givet projekt
- Sikre god overdragelse fra ansøgningsfasen til den efterfølgende projektadministration
- Betjene instituttets forskningsudvalg og viceinstitutleder for forskning, samt understøtte den øvrige institutledelse i relevante opgaver
- Bidrage til strategiske og tværgående opgaver inden for forskningsområdet, herunder koordinering, analyse og udarbejdelse af relevant materiale
- Indgå i netværk med forskningskoordinatorer og forskningsstøttemedarbejdere på fakultets- og universitetsniveau
Din profil
- Du har flere års erfaring med pre-award-processer, herunder ansøgningsudvikling, budgetter, deadlines og bevillingsvilkår
- Du har betydelig erfaring med at understøtte udarbejdelsen af fondsansøgninger og med at skabe overblik over bevillingsgiveres krav til ansøgninger
- Du kan skabe overblik over komplekse processer og sikre fremdrift i samarbejde med mange interessenter
- Du kan omsætte fondskrav, administrative procedurer og institutledelsens strategiske prioriteringer til konkret rådgivning
- Du er relationsstærk, aktivt opsøgende og god til at indgå i dialog og samarbejde med den enkelte forsker
- Du arbejder selvstændigt og tager initiativ til at identificere behov og drive opgaver og processer fremad
- Du har erfaring fra eller et godt kendskab til universitets- og forskningsverdenen og forstår de særlige rammer og arbejdsgange, der præger forskningsområdet. Det vil være en fordel, hvis du selv har haft berøring med forskningsverdenen, eksempelvis gennem et ph.d.-forløb
- Du er struktureret og evner at prioritere din tid i en funktion med mange forskelligartede opgaver
- Du har relevant akademisk uddannelse
- Du har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner på dansk og engelsk
Aarhus Universitet tilbyder
Du vil blive en del af institutsekretariatet, hvor du får otte dygtige og engagerede kolleger, som løser mange forskelligartede opgaver, der ligger i driften af et institut.
Sekretariatet løser en bred vifte af administrative opgaver og har derfor en stor kontaktflade til både forskere og eksterne.
Aarhus Universitet har et rigtig godt arbejdsmiljø og lægger vægt på en god balance mellem arbejds- og privatliv. Aarhus Universitet stræber efter at have en dygtig og engageret medarbejderstab, hvor kvalitet, kommunikation og samarbejde er blandt Aarhus Universitets kerneværdier.
Aarhus Universitet tilbyder fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet under hensyn til opgaverne og samarbejdet i sekretariatet og med øvrige kollegaer. Da mange af opgaverne løses i tæt samspil med kolleger og brugere på instituttet, vil arbejdet samtidig ofte kræve fysisk tilstedeværelse.
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men der er mulighed for ansættelse på deltid efter nærmere aftale.
Arbejdssted og ansættelsesområde
Arbejdsstedet vil være Institut for Fysik og Astronomi, Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C.
Ved instituttet er der omkring 100 videnskabelige medarbejdere, heraf 32 lektorer og professorer samt cirka 30 postdocs, knap 40 tekniske og administrative medarbejdere, omkring 60 ph.d.-studerende og cirka 140 kandidat- og 260 bachelorstuderende.
Du kan læse mere om instituttet på www.phys.au.dk.
Ansøgningsfrist
Stillingen søges elektronisk med frist den 1. november 2026.
Aarhus Universitet forventer at holde ansættelsessamtaler den 13. november og eventuelt 2. samtale den 19. november.
Stillingen forventes besat den 1. januar 2027 eller hurtigst muligt derefter.
Spørgsmål og ansøgning
For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte institutleder Ulrik I. Uggerhøj, u_uggerhoej@phys.au.dk eller sekretariatsleder Andreas S. Stounbjerg, stounbjerg@phys.au.dk.
Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten. Du ansættes som akademisk medarbejder eller fuldmægtig på basisløntrin 4-8.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Aarhus Universitet ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.