Forstander til AOF Job & Dansk Aarhus

Bliv forstander for AOF Job & Dansk Aarhus og stå i spidsen for udviklingen af en ambitiøs sprogskole. Er du klar til at lede og skabe resultater?

Forstander til AOF Job & Dansk Aarhus

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du stå i spidsen for udviklingen af en ambitiøs sprogskole med stærke værdier og en tydelig samfundsmission?

Har du blik for strategisk, økonomisk, pædagogisk og personalemæssig ledelse, og motiveres du af at skabe resultater i en kompleks og dynamisk organisation? Så er du måske AOF Drift's nye forstander for AOF Job & Dansk Aarhus.

Om stillingen

Som forstander får du en central rolle i at sikre kvalitet, drift og udvikling på sprogcentret i Aarhus (og eventuelt Bornholm) i tæt samarbejde med Chef for Job & Dansk og det lokale ledelsesteam bestående af afdelingsleder og administrativ funktionsleder.

Du bliver en del af en organisation, hvor AOF Drift arbejder systematisk med kvalitetssikring, faglig udvikling og kompetenceudvikling, og hvor samarbejde på tværs er afgørende for AOF Drift's samlede succes. AOF Drift forventer, at du kan indgå i et professionelt samarbejde internt med afdelingsleder, koordinatorer, undervisere og administration og eksternt med kommune og øvrige samarbejdspartnere. Samtidig skal du trives i en synlig og tydelig ledelsesrolle.

Dine vigtigste ansvarsområder

I tæt samspil med Chef for Job & Dansk og det øvrige ledelsesteam får du blandt andet ansvar for at:

  • Varetage den daglige ledelse af driften med fokus på kvalitet, effektivitet og arbejdsmiljø.
  • Udøve pædagogisk ledelse med tæt kobling til praksis og implementering af fælles kvalitetsstandarder.
  • Sikre høj og ensartet kvalitet gennem systematisk kvalitetssikring, løbende praksisudvikling og kompetenceudvikling af medarbejdere.
  • Udarbejde og implementere afdelingens strategi.
  • Udarbejde budget med løbende budgetopfølgning samt handle på baggrund heraf.
  • Styrke sammenhængskraften og bidrage aktivt til et fælles fagligt og organisatorisk fundament på tværs af Job & Dansk-netværket.
  • Bidrage til den strategiske udvikling af Job & Dansk på tværs af afdelinger, herunder udvikling af nye tilbud og samarbejdsformer.
Om dig

AOF Drift forestiller sig, at du:

  • Har en relevant akademisk baggrund – gerne suppleret med DAV/Master i dansk som andetsprog og en lederuddannelse.
  • Har solid ledererfaring fra en kompleks organisation inden for uddannelsesområdet – gerne fra et sprogcenter.
  • Har stærke didaktiske og pædagogiske kompetencer samt erfaring med kvalitetssikring og udvikling af undervisning.
  • Har stærke kompetencer inden for personaleledelse og evner at samle mennesker om fælles mål, retning og mening.
  • Har erfaring med strategisk ledelse og økonomistyring.
  • Arbejder analytisk og systematisk uden at miste det relationelle blik.
  • Er samarbejdsorienteret og trives i en organisation, hvor løsninger skabes på tværs.
  • Kan navigere sikkert i krydsfeltet mellem faglig kvalitet, myndighedskrav og organisatoriske mål.
AOF Drift tilbyder
  • En central lederrolle med stor indflydelse på udviklingen af AOF Job & Dansk.
  • Mulighed for at præge både retning, struktur og organisering i samspil med øvrig ledelse.
  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger og høj professionalisme.
  • Tæt sparring med Chef for Job & Dansk, lokalt ledelsesteam og et tværgående ledelsesfællesskab.
  • En organisation, der arbejder målrettet med kvalitet, samarbejde og udvikling.
  • Et godt arbejdsmiljø.
Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Job & Dansk, Marianne Jensen, telefon 5052 8374 eller regionsdirektør, Vinnie Lerche, telefon 2034 4059.

Tiltrædelse: 1. august 2026 eller snarest herefter.

Ansøgningsfrist: snarest muligt. Samtaler afholdes løbende, og jobannoncen lukkes ned, når AOF Drift har fundet den rigtige kandidat.

Ansættelse: Uden øvre arbejdstid.

Hovedarbejdssted: Aarhus.

AOF Drift glæder sig til at høre fra dig.


Om AOF Job & Dansk

AOF Job & Dansk er et netværk af 11 sprogskoler og hører under AOF Syddanmark & Bornholm, som er en central aktør inden for sproguddannelse, voksen- og efteruddannelse samt folkeoplysning. AOF Drift arbejder målrettet med kvalitet, udvikling og stærke partnerskaber.

I Job & Dansk er ambitionen klar: AOF Drift vil være blandt de førende sprogskoler i Danmark – kendetegnet ved høj faglighed, systematisk kvalitetssikring og udvikling samt en samarbejdskultur, der skaber resultater.


Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn AOF Drift
Location Icon
Adresse Paludan-Müllers Vej 82, 8200, Aarhus N
Calendar Icon
Kontaktperson Marianne Jensen
phone Icon
Telefon 5052 8374
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Paludan-Müllers Vej 82, 8200, Aarhus N

Se større kort