Brænder du for digital udvikling og ser du AI som en central del af fremtidens forretning? Kan du sætte retningen for, hvordan teknologi skaber værdi for forretningen og samtidig sikre uovertruffen IT-drift med høj sikkerhed og stabilitet? Trives du med at omsætte strategi til konkrete initiativer og lede projekter sikkert i mål? Sætter du pris på en alsidig hverdag, hvor der også er tid til personaleledelse og samarbejde på tværs?
Som DLA Pipers nye Head of IT bliver du en del af DLA Pipers dygtige IT-team, som tæller 9 medarbejdere, hvoraf 6 sidder på kontoret i København og 4 på kontoret i Aarhus. Stillingen kan derfor varetages fra begge lokationer og vil kræve en vis rejseaktivitet, 1 til 2 gange om måneden, imellem de to kontorer. Du vil referere til DLA Pipers COO.
Du får det overordnede ansvar for IT i DLA Piper.
DLA Piper har en klar ambition om at styrke den digitale udvikling, og sammen med DLA Pipers Head of Legal Tech bliver du en central drivkraft i denne transformation. Det omfatter udvælgelse, planlægning og gennemførelse af både IT-udviklingsinitiativer og større projekter.
DLA Piper lægger vægt på, at du har interesse for AI og både lyst og evne til at identificere og implementere relevante AI-værktøjer, der kan understøtte forretningen og skabe værdi for DLA Pipers brugere. Opgaven indebærer også evnen til at balancere både høj sikkerhed og velfungerende processer i brugernes hverdag.
Du er overordnet ansvarlig for at sikre en stabil IT-drift med høj oppetid for alle kolleger – uanset om de arbejder fra kontoret eller hjemme. Dette indebærer løbende opdatering af sikkerheden for at beskytte DLA Piper mod cyberangreb.
Du bliver en del af DLA Pipers stabsledelse, der i fællesskab understøtter advokatforretningen.
Det er afgørende, at du er en fagligt stærk specialist med gode lederegenskaber, som trives med samarbejde på tværs af både eget team og resten af organisationen. Din arbejdsdag vil give gode muligheder for at udvikle dine personlige og faglige kompetencer, og du vil løbende få tilbudt både interne og eksterne uddannelsesforløb.
Din profil
DLA Piper forventer, at du:
- Har interesse for AI og kan understøtte udvælgelsen og implementeringen af relevante AI-værktøjer i organisationen
- Har god forretningsmæssig forståelse og kan balancere forretningens behov for sikkerhed uden at arbejdsdagen besværliggøres unødigt
- Har erfaring med at implementere større IT-projekter fra planlægning til go-live og opfølgning
- Har gode ledelses- og samarbejdskompetencer samt et højt servicegen
- Er vant til at forhandle IT-aftaler og samarbejde med leverandører
- Har flere års erfaring med at lede et team af specialister
- Har minimum 5 års erfaring fra en lignende stilling
- Har høj IT-faglighed med en kandidatgrad i Computer Science eller lignende
Det er en fordel, hvis du har erfaring med:
- Microsoft 365 og Azure som er grundstenen i DLA Pipers nuværende og fremtidige IT-set-up
- God forståelse for IT-infrastruktur og sikkerhedssystemer
- Erfaring med AI governance
- Erfaring med Business Central
- ISO 27001, ISAE 3000 og NIST og/eller andre relevante sikkerheds- og compliance-standarder
- Det er en fordel, hvis du har erfaring fra tidligere partnerejede virksomheder
DLA Piper tilbyder
- En central lederrolle i en af verdens førende advokatvirksomheder
- Mulighed for at præge den digitale udvikling og IT-strategi hos DLA Piper
- Et kompetent og engageret team
- Et miljø med fokus på kvalitet, samarbejde og udvikling
- Attraktive ansættelsesvilkår samt gode udviklingsmuligheder
Vil du være med til at sætte retningen for DLA Pipers digitale og AI-drevne udvikling og omsætte nye teknologiske muligheder til konkret værdi for forretningen – samtidig med at du sikrer en fremtidssikret og sikker IT-platform? Så ser DLA Piper frem til at høre fra dig.