Under Institut for Statskundskab opslås 1-2 stillinger som studenterinstruktorer i forårssemestret 2027 på Erasmus Mundus masteruddannelsen "Journalism, Media and Globalisation". Aarhus-delen af denne engelsksprogede kandidatuddannelse tilrettelægges i et samarbejde mellem Institut for Statskundskab, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Institut for Kommunikation og Kultur. Aarhus Universitet søger studenterinstruktorer med gode sociale egenskaber og gode metodekundskaber til følgende fag:
- Applied Quantitative Research and Journalistic Practice
Undervisningen i Applied Quantitative Research and Journalistic Practice (50 timer pr. instruktor) finder sted i januar, februar og marts. Faget er intensivt og foregår på engelsk. Antallet af undervisningsgange pr. uge varierer over semestret, så der både er uger med flere undervisningsgange pr. uge samt uger uden undervisning.
Instruktorernes opgaver knytter sig til at bistå de studerende med løsningen af konkrete ugentlige afleveringer. Instruktorerne vil stå for at undervise de studerende i statistikprogrammet R. Forudgående kendskab til R vil være en fordel, men er ikke et krav. Bruger man ikke i forvejen R, forventes der selvfølgelig en ekstra indsats i forberedelsen, men ved at undervise i programmet kommer man til gengæld til at lære det godt at kende.
Ud over gode metodekundskaber forudsættes det, at ansøgerne er villige til at deltage i det obligatoriske kursus for studenterinstruktorer samt koordinerende møder vedrørende undervisningens tilrettelæggelse og planlægning.
Ansættelsesperioden vil være 1. januar 2027 – 30. april 2027. Studerende, der ansættes ved semesterstart, vil blive ansat som timelønnede studenterinstruktorer. Der vil ikke kunne ske ansættelse af færdiguddannede kandidater. Såvel kvinder som mænd opfordres til at søge stillingerne.
Ved bedømmelsen af de indkomne ansøgninger lægges der vægt på blandt andet karaktergennemsnittet for beståede eksaminer, studieforløb og resultater på uddannelsen. Disse vurderes i relation til de fag, der skal undervises i, samt tidligere erfaringer som hjælpelærer og eventuelle andre undervisningserfaringer eller erfaringer fra internationale studiemiljøer.
Ansøgeren opfordres til kort at redegøre for sin motivation.