Ved Afdeling for Teologi, Institut for Kultur og Samfund, søges studerende til instruktorstillinger ledige til besættelse pr. 1. februar 2027 i følgende disciplin:
To stillinger i Studium generale for teologer (2. semester, BA) med et samlet timeantal på 65 timer pr. ansættelse fordelt på to undervisningstimer om ugen i 13 uger og 39 timers forberedelse.
Ansættelsesperioden er 1. februar – 31. maj 2027.
Det forudsættes, at ansøgeren er villig til at deltage i koordinerende møder vedrørende undervisningens tilrettelæggelse og planlægning samt eventuel deltagelse i opgaveretning efter den enkelte undervisers skøn.
Instruktorerne vil blive introduceret til deres opgaver og en undervisningsplan af en af underviserne i forløbet.
Ansøgningen skal indeholde motivation, relevante pædagogiske forudsætninger samt dokumentere gode faglige kvalifikationer. Det skal af ansøgningen fremgå, hvilket undervisningsforløb, der søges. Aarhus Universitet gør opmærksom på, at du skal benytte din AU mail i forbindelse med ansøgning.
Ved vurdering af ansøgere lægges vægt på opnåede karakterer, indsigt i fagene, anbefalinger samt eventuel undervisningserfaring.
Det er en forudsætning for ansættelse, at man er aktiv studerende. Ansættelsen er under forudsætning af fornøden bevilling.
Besked om ansættelse/afslag vil blive meddelt inden for fire uger efter ansøgningsfristens udløb.
Spørgsmål til stillingerne kan rettes til afdelingskonsulent, Kathrine Juul Svejstrup [email protected]
AnsættelsesgrundlagAnsættelse sker i henhold til Finansministeriet og SUL (studenterundervisere).
Ansøgningen skal vedlægges kopi af eksamensbevis og eventuel dokumentation for tidligere undervisningsvirksomhed.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Aarhus Universitet ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Om Arts
Faculty of Arts er et af Nordeuropas væsentligste fakulteter for forskning og videregående uddannelse inden for humaniora, teologi og pædagogik. Inden for denne faglige bredde huser fakultetet omkring 700 forskere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende og 1.500 efter- og videreuddannelsesstuderende. Aarhus Universitet tror på, at de bedste idéer opstår i mødet mellem forskellige perspektiver – og at forskning, undervisning og innovation udvikles bedst i dialog med samfundet omkring Aarhus Universitet.
Du kan finde mere information her Faculty of Arts | Aarhus Universitet.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, der findes på Aarhus Universitets hjemmeside.