Tre introduktionsstillinger (6620-50-66-i-02, 6620-50-66-i-03 og 6620-50-66-i-04) ved Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital, er ledige til besættelse den 1. november 2026 eller efter aftale.
Har du lyst til at stifte bekendtskab med et spændende speciale, der har kontakter til stort set alle specialer, og hvor der er mulighed for både bredde, diversitet og høj specialiseringsgrad? Så er radiologi måske noget for dig.
Region Midtjylland tilbyder et år, hvor du kommer rundt i flere af Region Midtjyllands afsnit og dermed får både basiskompetencer samt et indblik i de forskellige muligheder, en videreuddannelse inden for specialet kan give dig. Region Midtjylland er en radiologisk afdeling med et godt fagligt og kollegialt miljø, som Region Midtjylland vil glæde sig til at bringe dig ind i. Afdelingen har endvidere et stærkt forskningsmiljø, som der også er mulighed for at deltage i.
Stillingerne er vagtfrie, men med mulighed for at deltage enkelte dage i senvagt til klokken 18.00.
For uddybende information kan du se Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Radiologi og Uddannelsesprogram.
Om Røntgen og Skanning
Røntgen og Skanning på Aarhus Universitetshospital er en af landets største radiologiske afdelinger. Region Midtjylland har cirka 380 ansatte, heraf cirka 80 speciallæger, fordelt på fire afsnit. På afdelingen findes alle radiologiske modaliteter. Region Midtjylland udfører cirka 200.000 undersøgelser årligt (505.000 procedurer), heraf mange højt specialiserede, inklusiv MDT-konferencer og second opinion af undersøgelser fra andre hospitaler – både regionale og uden for regionen.
Afdelingen er universitetsafdeling for Region Midtjylland og dækker alle højt specialiserede funktioner i Sundhedsstyrelsens Specialeplan. Region Midtjylland er i tæt samarbejde med de fleste afdelinger på Aarhus Universitetshospital samt de øvrige radiologiske afdelinger i regionen. Herudover har afdelingen formaliseret samarbejde med Aarhus Universitet omkring forskning, uddannelse og undervisning samt med Institut for Retsmedicin.
Afdelingen har et stærkt forskningsmiljø med klinisk professorat og en stor forskningsenhed, der er delt i to afsnit. Læs mere her.
Røntgen og Skanning har et stort ansvar inden for uddannelsen af radiologiske speciallæger i Region Midtjylland og har både introduktionslæger og et stort antal hoveduddannelseslæger. Herudover deltager afdelingen også i uddannelsen af radiografstuderende samt lægesekretærelever.
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation.
Har du brug for flere oplysninger, bedes du kontakte uddannelsesansvarlig ledende overlæge Cathrine Carlsen Bach på telefon 2974 3068 eller via mail på cabach@rm.dk.
Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de syv lægeroller og skal indeholde personlig motivation for at søge stillingen, dokumentation for tilladelse til selvstændigt virke samt et curriculum vitae. Du kan finde skema til de syv lægeroller her.
Ansøgningsfrist er torsdag den 13. august 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 1. september 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Region Midtjylland er i henhold til EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft den 7. juni 2026, forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling, inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk.