Har du lyst til både at holde styr på den daglige IT-drift og være med til at udvikle, hvordan HEARTLAND arbejder med IT og digitalisering?
HEARTLAND søger en nysgerrig og handlekraftig IT- og digitaliseringsspecialist til en nyoprettet rolle. Du får ansvar for den daglige IT-drift og samtidig mulighed for at udvikle og optimere HEARTLANDs IT-setup. Rollen er hands-on og spænder fra drift og support til AI, automatisering og data. Du får samtidig mulighed for selv at være med til at forme rollen og sætte dit præg på HEARTLANDs måde at arbejde med IT og digitalisering på.
Om HEARTLAND
HEARTLAND er et selskab, der varetager ejendomsporteføljen, byggerier, facility management og udvikling for en række selskaber i tæt relation til BESTSELLER, som HEARTLAND også deler kontor med på havnen i Aarhus.
HEARTLAND har for nyligt overtaget Facility Services for BESTSELLER og er derfor vokset med cirka 100 nye kolleger.
Du bliver en del af HEARTLANDs Finance team, som er et mindre, engageret team med stor indflydelse og kort vej til beslutningerne. Som HEARTLANDs nye IT- og digitaliseringsspecialist refererer du direkte til HEARTLANDs Head of Finance & Business, som i dag også varetager IT-området ved siden af sine øvrige opgaver. Du får både interne og eksterne samarbejdspartnere at sparre med og bliver et naturligt bindeled mellem forretningen og IT.
Om jobbet
Du bliver HEARTLANDs nye IT- og digitaliseringsspecialist og får en alsidig rolle med ansvar for både den daglige IT-drift og den videre udvikling af HEARTLANDs IT-setup. Samtidig skal HEARTLAND have data fra en lokal server op i skyen, skifte ERP-system og bygge HEARTLANDs eget BI-setup. Der er derfor nok at tage fat på for en person, der har lyst til at sætte sit præg på HEARTLANDs digitale setup og samtidig være med til at finde smartere måder at arbejde på.
Arbejdsopgaver
- Kontaktperson ind mod BESTSELLER IT vedrørende udstyr og systemer til HEARTLANDs facility-medarbejdere.
- Superbruger på HEARTLANDs ERP-system og teknisk tovholder på det kommende ERP-skift.
- Udvikling af HEARTLANDs BI-setup og arbejde med at gøre data mere tilgængelige og anvendelige.
- Identificere og optimere manuelle processer, blandt andet gennem automatisering og AI, og selv være hands-on i udvikling og afprøvning af løsninger.
- Sparring på IT-løsninger i forbindelse med byggeprojekter, for eksempel CTS, netværk, skærme og kabling.
- Praktisk ansvar for netværk og IT-udstyr i hverdagen.
- Diverse administrative opgaver.
Hvad HEARTLAND tilbyder
Du får en alsidig rolle med kort vej til beslutningerne og stor mulighed for at sætte dit præg. Du arbejder hands-on med IT, AI, automatisering og udvikling af nye løsninger og får samtidig mulighed for at forme både HEARTLANDs IT-setup og rollen.
Din profil
Du er selvstændig og handlekraftig og tager ejerskab for dine opgaver. Du er nysgerrig og løsningsorienteret og har lyst til at afprøve ny teknologi i praksis. Du er en praktisk anlagt "doer", der trives med at være kontaktperson for forskellige interessenter og samtidig har blik for, hvordan ting kan gøres smartere.
Derudover ser HEARTLAND gerne, at du:
- Har et par års erfaring med IT-drift, systemer eller lignende.
- Har interesse for procesoptimering, AI og automatisering og lyst til selv at udvikle og afprøve løsninger, der gør arbejdsgange smartere.
- Har erfaring med et ERP-system, enten som bruger eller fra et skifte fra ét ERP-system til et andet.
- Har flair for at arbejde med store mængder data og skabe struktur og overblik.
- Er fortrolig med Microsoft Office-pakken.
- Behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
HEARTLAND glæder sig til at høre fra dig
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jacob Johansen på +45 22 30 24 89. Ellers send HEARTLAND din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest den 5. oktober 2026. HEARTLAND behandler ansøgninger løbende og tager annoncen ned, når HEARTLAND har fundet den rette kandidat.
Arbejdssted: Inge Lehmanns Gade 2, 8000 Aarhus C