Hos kunderne kan IT'en godt kan gå lidt i fisk
– og så er det dig, BAADER mangler!
Ja, der er fisk involveret. Men det er ikke dem, du skal håndtere. B'Logic® er BAADERs software, der samler og viser data fra fiskeindustriens produktion, og som IT System Engineer er det dig, der får den op at køre hos kunderne.
Du kobler den sammen med deres systemer, udstyr og databaser, fejlsøger, når noget driller, og har ansvaret hele vejen til drift. Kort sagt: Du holder styr på data, så kunderne kan holde styr på fiskene.
Din rolle
- Du installerer og idriftsætter B’Logic® hos kunder i ind- og udland, og tager ansvar for egne installationer og løsningsvalg
- Du konfigurerer integrationer og IT-miljøer på tværs af ERP, MES, produktionsudstyr, SQL, servere og netværk
- Du fejlsøger og løser komplekse tekniske udfordringer på 2./3. niveau, og dokumenterer installationerne
- Du udvikler og forbedrer værktøjer og løsninger i samarbejde med R&D – bl.a. service tools og overvågning
BAADER forestiller sig, at du
- Har solid erfaring med SQL, databaser, netværk og serverdrift
- Kan programmere eller scripte – du bygger og tilpasser integrationer, frem for kun at konfigurere dem
- Er struktureret og kan dokumentere dit arbejde, så andre kan følge det
- Trives med variation mellem teknisk dybde og kundekontakt
- Har kørekort og er indstillet på rejseaktivitet i ind- og udland – typisk op til cirka 20 dage om året
- Kan begå dig på dansk og engelsk (skriftligt og mundtligt)
BAADER tilbyder
- En teknisk bred rolle med reelt udviklingsansvar
- Tæt samarbejde med BAADERs produktudviklingsteam (R&D)
- Oplæring i BAADERs produkter og branche
- Et selvledende team med frihed under ansvar – du driver selv dine opgaver og din kundekontakt
Personalegoder
- 6. ferieuge
- Massageordning
- Frugt- og frokost
- Pensionsordning
- Bruttolønsordning
- Mulighed for hjemmearbejde
Om BAADER
BAADER Group er en global virksomhed med 1.600 medarbejdere i mere end 30 lande og mere end 100 års erfaring inden for fødevareteknologi og løsninger til blandt andet fiske- og fjerkræindustrien. BAADER Logistix er en del af BAADER Group og udvikler MES- og MIS-software, der får produktion, data og processer til at spille sammen. Læs mere om BAADER på: www.baader.com