Kunne du tænke dig at yde god service over for både kunder og kollegaer, og motiveres du af en travl og udfordrende hverdag med mange bolde i luften? Så kan det være dig Salling Group søger som juleassistance i Kundeservice i Salling Aarhus.
Kundeservice beskæftiger sig dagligt med kundebetjening i butik, pr. telefon, chat og mail. Det er derfor vigtigt, at du trives med forskellige former for kundekontakt, hvor kunden altid er i centrum.
Du vil få kendskab til en bred vifte af forskellige opgaver inden for:
- Kundeservice.
- Support via telefon, mail og chat.
- Online kundeservice for salling.dk.
- Håndtering af Click & Collect pakker fra salling.dk.
- Ad hoc opgaver.
Salling Group forventer, at du:
- Er smilende og serviceminded.
- Kan bevare overblikket i travle situationer.
- Er ansvarsbevidst og initiativrig.
- Er fleksibel i forhold til arbejdstider.
- Villig til at smøge ærmerne op og tage fat.
Arbejdstid
Din ugentlige arbejdstid er fleksibel, men vil gennemsnitligt ligge på ca. 25-30 timer, fordelt på hverdage samt weekendarbejde.
Salling Group tilbyder velordnede forhold med en grundig introduktion til Salling og afdelingen. Som juleassistance i Salling får du lov til at udvikle dig i en travl hverdag og får erfaring med forskellige opgaver, som kan bruges i mange sammenhænge.
Der skal besættes flere stillinger, så der vil være forskellige muligheder for opstart.
Ansøgninger behandles løbende.
Salling Group glæder sig til at høre fra dig.