KONTAKTPERSON - AARHUS

Søg job som kontaktperson i Aarhus og gør en meningsfuld forskel for en ældre mand med kombineret syns- og høretab. Vil du være hans øjne og ører?

KONTAKTPERSON - AARHUS

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Har du lyst til et job, hvor du skal støtte en mand med kombineret syns- og høretab med at deltage i hverdagsaktiviteter nogle timer om ugen, og hvor du kan gøre en stor forskel for et andet menneske? Så kunne dette job måske være noget for dig.

CFD Rådgivning søger på vegne af Aarhus Kommune en kontaktperson til en ældre mand, som har et kombineret syns- og høretab. Kommunikationen med ham foregår ved direkte og tydelig tale. Han bor i centrum af Aarhus.

Stillingen er med varierende timetal, cirka 3-5 timer om ugen. Arbejdstiden aftales løbende mellem jer. Det samme gælder, hvilken eller hvilke dage der arbejdes, da det kan være forskelligt. Der kan også forekomme aften- samt weekendarbejde. Derudover er der puljetimer, som kan benyttes efter behov til for eksempel kurser, som kan være af flere dages varighed og dermed med overnatning.

Opgaver

Din overordnede opgave som kontaktperson er at fungere som øjne og ører for manden i situationer, hvor hans egne forudsætninger ikke længere slår til. Det indebærer blandt andet at ledsage, beskrive omgivelserne, hvor I færdes (synsbeskrive), og støtte i forbindelse med kommunikation efter behov. Hvis du ikke i forvejen kender til ledsagelse eller synsbeskrivelse, skal CFD nok lære dig det.

Opgaverne vil foregå både i og udenfor mandens hjem og består i ledsagelse og beskrivelse af omgivelserne i forbindelse med blandt andet:

  • Oplæsning
  • Hjælp til IT
  • Ledsagelse til lægeaftaler og andre aftaler
  • Indkøb
  • Håndtering af post
  • Indkøb
  • Sociale arrangementer
  • Gåture

Inden du påbegynder arbejdet som kontaktperson, skal du gennemgå et e-læringsforløb (samlet cirka 2,5 timers varighed), som giver en god introduktion til arbejdet. Denne undervisning foregår hjemme på egen computer, og du får løn for den.

Du vil efterfølgende få løbende undervisning og supervision ved CFD’s døvblindekonsulenter, hvor du også vil kunne møde andre kontaktpersoner. Dette er også lønnet.

Om dig:

For at passe godt til stillingen, forventer CFD, at du:

  • er villig til at lære nyt i tæt samspil med et andet menneske
  • har gode kommunikationsevner
  • har tålmodighed og en god situationsfornemmelse
  • er mødestabil og fleksibel
  • taler klart og tydeligt dansk.
Ansøgning

Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen, og du kan se, hvad andre kontaktpersoner fortæller om deres arbejde i disse korte videoer.

Du vil blive ansat af Aarhus Kommune og bliver som udgangspunkt indplaceret på løntrin 11.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, kan du kontakte døvblindekonsulent Susanne Kirk på mail: sukt@cfd.dk

Send din ansøgning til job_ktp@cfd.dk hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2026. CFD forventer at holde ansættelsessamtaler den 5. oktober 2026. Hvis du ikke har hørt fra CFD senest den 9. oktober 2026, er stillingen besat til anden side.

CFD har løbende brug for kontaktpersoner. Skriv gerne i din ansøgning, om CFD må gemme dine oplysninger, såfremt du ikke får denne stilling. Så kan CFD kontakte dig, hvis CFD får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning gemmes i to år, og du kan til enhver tid bede CFD om at slette den.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 1.10.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid (3–5 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn CFD
Location Icon
Adresse det kommer senere 22A, 8000, Aarhus C
Calendar Icon
Kontaktperson Susanne Kirk Torp
Email Icon
Email sukt@cfd.dk
phone Icon
Telefon 21151667
Se stillingsopslag