Kundecentermedarbejder til BAUHAUS Kundecenter – Fuldtid (37 timer om ugen)

Vil du være med til at give BAUHAUS' kunder en unik serviceoplevelse? BAUHAUS søger nu en fuldtids kundecentermedarbejder, der trives med kundekontakt.

Kundecentermedarbejder til BAUHAUS Kundecenter – Fuldtid (37 timer om ugen)

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Sætter du en ære i at levere en unik oplevelse, hvor service er på et højt niveau? Er du løsningsorienteret og imødekommende, og trives du med kontakt til mange forskellige mennesker hver dag?

Så er du måske BAUHAUS' nye medarbejder i branchens bedste byggemarkedskæde.

Som Kundecentermedarbejder er din opgave at hjælpe og rådgive BAUHAUS' kunder på mail, chat og telefon. Derved skal du sikre, at alle henvendelser bliver håndteret venligt, serviceminded og effektivt.

Giv hver kunde en god oplevelse

I kundecentret er det vigtigt, at du altid har kunden i fokus. Du skal hurtigt kunne afkode kundens behov og finde den løsning eller det svar, som gør, at BAUHAUS' kunder får en god oplevelse. Jobbet udføres i tæt samarbejde med resten af Kundecenterteamet samt kollegaerne i BAUHAUS' varehuse og indebærer bl.a. følgende opgaver:

  • Håndtering af ordrer, produktforespørgsler, reklamationer mv. fra BAUHAUS' kunder
  • Besvarelse af telefonopkald, chats og mails fra BAUHAUS' kunder

Kundeorienteret og trives med fart over feltet

Har du erfaring fra en lignende stilling eller anden form for service og salg, er dette en fordel. Interesse og kendskab til byggemarked vil ligeledes være et plus.

Det vigtigste er dog, at du med smil i stemmen har lyst til at rådgive og servicere BAUHAUS' kunder. Derudover skal du kunne trives i en hverdag, der sommetider går stærkt, og hvor der ofte er gang i flere opgaver på samme tid. Som person er du:

  • Imødekommende og kundevenlig
  • Dygtig til at formulere dig på skrift og i tale
  • En god samarbejdspartner for dine kollegaer og altid klar til at give en hjælpende hånd
  • Vant til at holde hovedet koldt i en til tider travl hverdag
  • Motiveret til og brænder for at levere en indsats, der gør en forskel for BAUHAUS' kunder

Stillingen er på 37 timer om ugen og ligger inden for BAUHAUS' åbningstid alle ugens dage kl. 08.00 – 20.00. Arbejdstiden tilrettelægges i dialog med dig.

Du spiller en vigtig rolle

Som medarbejder i Kundecentret får du et spændende job i en international virksomhed i vækst, hvor ansvar, kundeorientering og samarbejde vægtes højt.

BAUHAUS' Kundecenter er i rivende udvikling, og du får mulighed for både faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af et stærkt team med god sparring og træning af din teamleder. BAUHAUS er en arbejdsplads med højt til loftet, godt humør, og BAUHAUS værdsætter hinandens forskelligheder.

BAUHAUS tilbyder desuden flere personalegoder som f.eks. adgang til mere end 2.800 rabataftaler via Visma LogBuy, kantineordning, personalerabat i BAUHAUS' varehuse samt sundheds- og pensionsordning.

Er du interesseret, og har du lyst til at vide mere?

Så er du velkommen til at kontakte Teamleder, Emma Rasmussen på mobil 61 88 07 33.

Send BAUHAUS din motiverede ansøgning og et CV senest den 20. oktober 2026, hvori du beskriver, hvorfor netop denne stilling er det rette match for dig. BAUHAUS afholder samtaler løbende og besætter stillingen, når den rette kollega er fundet.

BAUHAUS glæder sig til at høre fra dig!

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn BAUHAUS
Location Icon
Adresse Anelystparken 16, 8381, Tilst
Calendar Icon
Kontaktperson Emma Rasmussen
phone Icon
Telefon 61 88 07 33
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Anelystparken 16, 8381, Tilst

Se større kort