DUOS A/S søger en engageret ledsager til en kvinde på 94 år bosiddende i Aarhus C. Stillingen henvender sig til både mænd og kvinder.
Borgeren er svagtseende og har næsten intet syn. Hun kan skimte det, der er tæt på, men ikke noget der er længere væk. Hun benytter rollator, og det kan være, at du skal give en støttende hånd, hvis hun ikke holder fast i den. Hun er frisk, har god hørelse og er glad for at kunne tale om løst og fast.
Hjælp borgeren med at handle ind eller udføre andre praktiske ærinder. Her skal ledsageren være behjælpelig med at finde de varer, hun efterspørger, samt læse priser og datomærker. Der er 5 minutters gang til indkøb i det lokale supermarked, og ledsageren og borgeren går sammen.
Borgeren har 7 timer pr. måned til ledsagelse. Hun kan alle andre dage end torsdag og vil gerne ud om formiddagen, men hun er ellers fleksibel. Hver gang forventes at vare cirka 1,5 time, hvilket svarer til 2-3 gange pr. måned.
Som ledsager er det vigtigt, at du er opmærksom på borgerens behov og god til at beskrive og visualisere det, der sker omkring jer. Du skal være en moden og stabil ledsager samt ikke-ryger.
DUOS A/S sørger for oplæring via et e-learningskursus på Mit.Duos.dk. Du kan også læse mere om ledsagelse af borgere med et synshandicap via følgende ressource: 9 gode råd til arbejde med ældre synshandicappede.
Stillingen som ledsager er en deltidsstilling. Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgerens bolig. Borgeren afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen.
Timelønnen varierer i forhold til ugedag og bopæl. For hverdage er timelønnen cirka 170 kr., lørdag cirka 180 kr. og søndag cirka 190 kr.
Stillingen skal søges via din profil på www.duos.dk. Har du spørgsmål til stillingen, kan DUOS A/S' ledsageteam kontaktes på telefon 36 34 81 28.
Bemærk, at din ansøgning formidles gennem DUOS A/S.