Har du flair for salg, trives du med dialogen over telefonen, og motiveres du af at skabe resultater? Så er du måske PX3 ApS' nye kollega.
PX3 ApS er en konsulentvirksomhed med speciale i indkøb. Virksomheden hjælper mere end 500 virksomheder med at opnå bedre og billigere indkøbsaftaler. Som mødebooker bliver du en vigtig del af PX3 ApS' vækst ved at skabe kontakt til direktører, økonomidirektører og andre beslutningstagere i dansk erhvervsliv.
Dine opgaver og muligheder
Din primære opgave er at booke kvalificerede møder til virksomhedens interne konsulenter gennem telefonisk kontakt til danske virksomheder.
Du bliver en del af et engageret team, hvor medarbejderne hjælper hinanden med at skabe resultater. Du får grundig oplæring i PX3 ApS' forretning og salgsteknikker samt løbende træning og sparring med dygtige kollegaer og din nærmeste leder.
PX3 ApS tilbyder dig:
- Fast løn plus bonus, pension og sundhedsforsikring m.m.
- Fleksible arbejdstider – deltid eller fuldtid.
- Grundig oplæring og løbende salgstræning.
- Et stærkt socialt fællesskab med personale arrangementer og firmature.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt ansvar i hverdagen.
Hvem er du?
PX3 ApS forestiller sig, at du har erfaring med salg, mødebooking eller kundekontakt. Det vigtigste er, at du er:
- Selvstændig, selvsikker og positiv.
- God til at kommunikere og skabe kontakt til nye mennesker.
- Struktureret og ansvarlig i forhold til aftaler og mål.
- Motiveret for at lære og skabe resultater.
Interesseret i stillingen?
PX3 ApS søger en ny kollega med opstart snarest muligt, men venter gerne på den rette kandidat. Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Samtaler holdes løbende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Poul Risager på telefon: 6914 7272.
PX3 ApS ser frem til at modtage ansøgninger!