Bangholm søger en uddannet pædagog, socialrådgiver eller lignende beslægtet uddannelse, gerne med erfaring fra lignende arbejde, til et socialpædagogisk opholdssted for unge primært i aldersgruppen 13-18 år. Stillingen er fast og på 37 timer om ugen.
Ansøgningsfrist: Bangholm indkalder løbende egnede ansøgere til en personlig samtale. Tiltrædelse er snarest muligt.
Med dine relevante papirer og CV sendes ansøgningen pr. mail til: jd@fondenbakkegaarden.dk
Yderligere oplysninger: Telefonisk henvendelse kan ske til afdelingsleder Jesper Damgaard på telefon 61 71 18 61.
Arbejdstid: 37 timer er placeret i et vagtrul på eftermiddage, aftener og døgnvagter, på hverdage og i weekender.
Løn: Lønnen er jævnfør tiltrædelsesoverenskomst og lokalaftale for private opholdssteder og botilbud indgået mellem SL (Socialpædagogerne) Østjyllands kreds og Fonden Bakkegården. Mindsteløn for uddannet personale eksklusiv tillæg er kr. 32.160.
Organisationen:
Opholdsstedet Bangholm ligger i den vestlige del af Aarhus i Sabro og er en afdeling under Fonden Bakkegården. Fonden driver 9 forskellige opholdssteder i Aarhus, Favrskov og Randers området. Bangholm har i fonden samlet set omkring 85 fastansatte, suppleret med en række faste og løse vikarer.
Du kan læse meget mere om Bangholm på Bangholms hjemmeside: www.fondenbakkegaarden.dk
Målgruppen:
Bangholms målgruppe på Madsens hus er 3-5 unge i alderen 13-18 år med for eksempel nedenstående udfordringer og vanskeligheder:
- Sociale tilpasningsvanskeligheder - anti- og/eller dyssocial adfærd
- Massivt omsorgssvigt, opvækstbetingede manglende strukturer og rammer
- Indlæringsvanskeligheder og/eller mangelfuld kontinuitet i skolegang
- Udredte og ikke-udredte psykiatriske problematikker, som for eksempel ADHD, ADD, autisme og lignende.
- Verbalt og fysisk udadreagerende adfærd
- Personligheds- og tilknytningsforstyrrelser
- Unge med svag begavelse eller lav IQ
- Unge med et mildt til aftagende misbrug
Arbejdspladsen:
Bangholm er på afdelingen 5-6 fastansatte, primært uddannede pædagoger/socialrådgivere, der arbejder tæt koordineret og individuelt målrettet og udviklingsorienteret med et højt fagligt dokumentationsniveau.
Bangholm arbejder i øjeblikket med 3 unge, der er placeret på afdelingen med døgnbemanding, samt enkelte andre unge, der er i udslusning og i efterværnsprojekter andre steder.
I den pædagogiske dagligdag arbejder Bangholm for at skabe gode, omsorgsfyldte relationer til de unge i et anerkendende, inkluderende og rummeligt pædagogisk miljø. Arbejdet er baseret på samvær, samtale og samarbejde med tydelige og nærværende pædagoger, der skaber overskuelige strukturer og rammer, såvel individuelle som fælles.
Værdierne i det pædagogiske arbejde er baserede på mentalisering, relation og struktur samt en helheds- og ressourceorienteret indsats. Bangholm søger gennem disse pædagogiske tilgange at skabe rum, retning og muligheder for de unge med henblik på at fremme både deres evne til at tage ansvar for sig selv og deres udvikling. Arbejdet udføres primært gennem relationen mellem pædagogen og den/de unge ved brug af for eksempel motiverende samtaler og en høj grad af inddragelse.
Bangholm har naturligvis et tæt samarbejde med sagsbehandlerne og en række andre relevante fagpersoner, for eksempel skole- og uddannelsesinstitutioner, misbrugsbehandlere, psykologer, psykiatrien, læger og fritidsaktiviteter med videre.
Bangholm kan tilbyde dig:
- En travl, fagligt kompetent og dynamisk arbejdsplads med højt til loftet.
- En engageret og målrettet personalegruppe.
- Løbende supervision med Bangholms interne psykolog samt hyppig ledelsesmæssig coaching.
- En høj grad af medarbejderinddragelse samt et personligt udviklingsrum.
- Løbende kursus- og kompetenceudviklingstilbud til medarbejderne.
- En gruppe unge i trivsel og motiveret for personlig udvikling.
Bangholm forventer af dig, at du:
- Er uddannet pædagog, socialrådgiver eller lignende beslægtet uddannelse.
- Er fagligt kompetent og har gerne relevant erfaring fra lignende jobs.
- Har gode evner for både verbal og skriftlig faglig formidling og dokumentation.
- Er i stand til at modtage og give konstruktiv kritik til både kolleger og de unge.
- Er i stand til at samarbejde og reflektere over dig selv og din praksis.
- Har et afklaret menneskesyn, og du kan arbejde både selvstændigt og kollektivt koordineret.
Kørekort: B (Almindelig bil).