Søger du en karriere med høj fleksibilitet i en virksomhed med store ambitioner og konstant udvikling? Hos The Network – Danmarks største pensions- og forsikringsmægler – får du muligheden for at gøre en reel forskel for dine kunder.
Som Pensionskonsulent bliver du tilknyttet The Networks Aarhus-kontor, men med stor frihed i hverdagen. Mandag til torsdag afholder du kundemøder hjemmefra eller ude hos kunderne. Fredage samles du med kollegaerne på kontoret til sparring, forberedelse, opfølgning og socialt samvær. The Network har mange kunder i både Trekantområdet og Østjylland, så du behøver ikke være bosat i Aarhus.
Rollen
Som en vigtig del af teamet får du mulighed for at bidrage aktivt til The Networks fortsatte succes og udvikling.
Det er de færreste mennesker, der har den fulde forståelse for, hvor stor betydning deres pensionsordning har for deres liv – både nu og i fremtiden – og du har derfor rig mulighed for at gøre en væsentlig forskel for de mennesker, du rådgiver. Det er din opgave at sætte dig ind i kundens situation og at give råd og vejledning om, hvordan han eller hun kan skræddersy pensionsordningen til sine egne ønsker og behov.
Dine opgaver omfatter:
- Uvildig rådgivning til The Networks kunder om muligheder i deres pensionsordninger.
- Identificere individuelle behov og skræddersy løsninger, der matcher kundens ønsker.
- Udvikle stærke relationer med kunder gennem dybdegående rådgivning.
- Holde dig opdateret om den nyeste viden inden for pensionsområdet og dele denne med teamet.
Om dig
Du tilbringer meget tid på egen hånd og skal derfor have et godt, personligt drive samt trives med at arbejde i de udstukne rammer.
Lidt om dig:
- Har god erfaring med pensionsområdet.
- Er passioneret omkring at skabe værdi for kunder og trives i en rådgivningsrolle.
- Er selvmotiveret, resultatorienteret og besidder gode kommunikationsevner.
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig trives i et teambaseret miljø.
- Har stærke analytiske evner og kan præsentere komplekse informationer på en forståelig måde.
- Ønsker at være en del af en virksomhed i vækst og bidrage til dens fremtidige succes.
Om The Network
The Network er Danmarks største pensions- og forsikringsmægler. The Network er uafhængig af alle pensionsselskaber og investeringsforeninger, og tilbyder derfor The Networks kunder og deres medarbejdere uvildig rådgivning, der alene har fokus på deres egne interesser. Som Pensionskonsulent bliver du derfor ikke målt på, hvor mange penge du kan flytte rundt på, men på hvor tilfredse kunderne er med din rådgivning.
The Network har udviklet egne rådgivningsstandarder, der sikrer en ensartet rådgivningsoplevelse for The Networks kunder. Dette giver dig en solid base for dine samtaler med kunderne og er med til at sikre høj kvalitet og tilfredshed. Du gennemgår et struktureret introduktionsforløb over de første måneder, så The Network sikrer, du kommer godt ind i opgaverne og bliver fortrolig med den måde, The Network rådgiver kunderne på.
Du er en del af et team på ca. 25 Pensionskonsulenter med kunder i hele landet. The Network har en uformel omgangstone, og der er god mulighed for at komme med idéer og være med til at føre dem ud i livet. Du har gode udviklingsmuligheder, hvis du har evnerne og interessen for på sigt at ville noget andet i The Network.