Personlig hjælper søges til kvinde på 29 år i Aarhus C

Søger du et meningsfuldt job i Aarhus C? En aktiv kvinde på 29 år søger nu en personlig hjælper til et alsidigt og socialt liv.

Personlig hjælper søges til kvinde på 29 år i Aarhus C

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

DUOS A/S søger en personlig hjælper til en kvinde på 29 år i Aarhus C. Kvinden har medfødt knogleskørhed og har derfor brug for hjælp til både praktiske og personlige opgaver i hverdagen.

Kvinden lever et aktivt og socialt liv, hvor dagene kan være meget forskellige. Hun arbejder som selvstændig, hvilket indebærer både hjemmearbejdsdage og arbejdsdage på farten.

I sin fritid bruger kvinden meget tid sammen med venner og familie, og hun holder af at tage til fester, koncerter og festivaler. Som hjælper følger man derfor med kvinden til mange forskellige aktiviteter.

Da kvinden har medfødt knogleskørhed, kan der opstå situationer, hvor hun brækker en knogle og pludselig får brug for væsentligt mere hjælp end normalt.

Arbejdstid

Den personlige hjælper vil indgå i et fast rul, hvor vedkommende får to hverdagsvagter i måneden fra kl. 06-17, samt en enkelt lang weekendvagt fra fredag kl. 06.00 til søndag kl. 22.00. Det kan være muligt at bytte vagter med de andre fra teamet.

Derudover kan der komme ekstra vagter i forbindelse med sygdom og ferie.

Om jobbet

Som hjælper skal man kunne være en flue på væggen. Der vil være perioder med meget ventetid, hvor hjælperen skal kunne underholde sig selv, men samtidig være klar til at træde til, når kvinden har brug for hjælp.

Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet:

  • Personlig pleje og praktisk hjælp.

  • Madlavning, indkøb og almindelige huslige opgaver.

  • Ledsagelse til aktiviteter og aftaler.

  • Kørsel i kvindens handicaptilpassede bil.

Om ansøgeren

DUOS A/S søger en kvinde, der er:

  • Fleksibel og omstillingsparat.

  • Selvstændig og ansvarsbevidst.

  • God til både faste rutiner og spontane ændringer.

  • Indstillet på, at arbejdet både kan bestå af lange, stille perioder og dage med mange aktiviteter.

Ansøgeren skal have kørekort, men vil naturligvis blive oplært i at køre bilen.

Kørekort:
B Almindelig bil

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 8.12.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 21.1.2027
Clock Icon
Arbejdstid Deltid (20–25 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn DUOS A/S
Location Icon
Adresse 8000 Aarhus C
Se stillingsopslag