Postdoc i tværprofessionelle samarbejder omkring børns læsekultur

Aarhus Universitet søger en dedikeret postdoc, der brænder for at styrke børns læsekultur gennem tværprofessionelle samarbejder. Er du vores nye forsker?

Postdoc i tværprofessionelle samarbejder omkring børns læsekultur

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Afdelingen for Litteraturhistorie og Retorik ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet søger en postdoc i tværprofessionelle samarbejder omkring børns læsekultur.

Postdoc-stillingen er tilknyttet HUMpraxis-projektet ”Fælles fortællinger” støttet af VELUXs HUMpraxis-program.

Postdoc-stillingen er en deltids- og tidsbegrænset stilling på (50 % fordelt på 24 måneder, svarende til 18,5 timer ugentligt). Stillingen er ledig til besættelse pr. 01.01.2027 eller snarest muligt derefter.

Institut for Kommunikation og Kultur støtter en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset personlig baggrund.

Projektet

Postdoc-stillingen er knyttet til projektet ”Fælles Fortællinger”, der undersøger børns fællesskaber omkring læsning på biblioteker.

Målgruppen er børn i alderen 10-12 år med særligt fokus på børn i udsatte positioner. Projektet bidrager med grundforskning i børns egne opfattelser af deres læsekultur, og i hvilken grad deltagelse i aktiviteter omkring fortællinger kan styrke handlemod og deltagelsesmuligheder særligt hos børn i udsatte positioner. Projektet finder sted i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Aarhus Kommunes Biblioteker og skoler og VIA University College.

Postdoc-stillingen

Som del af et forskerteam bestående af fire forskere med i alt fire delprojekter skal denne postdoc skabe viden om fagprofessionelles dialog og udveksling i forbindelse med ”Fælles fortællinger”. Gennem forskningscirkler, interviews og observationer skal projektet indsamle viden om samarbejder og relationer mellem bibliotekarer og lærere på folkebiblioteker under projektet. Særligt fokus skal være disse fagprofessionelles roller og opgaver, når målet er at fremme indflydelse og deltagelse i fællesskaber blandt børn i udsatte positioner på biblioteket.

Kvalifikationer

Ansøgere skal have en ph.d. eller skal kunne dokumentere tilsvarende kvalifikationer inden for et relevant område, der er knyttet til studiet af børns tekster og medier, metodeudvikling i feltet mellem børn og fagprofessionelle, almendidaktik og/eller -pædagogik. Ansøgere skal kunne dokumentere følgende med relevans for stillingen:

  • en internationalt orienteret forskningsprofil inden for et eller flere af ovennævnte felter
  • en innovativ ph.d.-afhandling eller tilsvarende publikationer på et område, der er inden for området eller tæt relateret til og relevant for projektet
  • erfaring med selvledelse af og bidrag til forskningsprojekter
  • kommunikative og sociale færdigheder, der vil gøre den kommende postdoc i stand til at engagere sig produktivt både i forskerholdet og med eksterne organisationer og institutioner.

Desuden anses det som en fordel, hvis ansøgere kan dokumentere:

  • forskningspublikationer af høj international standard, der svarer til det forventelige set i forhold til længden af ansøgerens akademiske karriere
  • viden om børns og unges tekster og børns brug af tekster og medier, erfaring med indsamling af empirisk materiale blandt børn og fagprofessionelle, relateret til skole og/eller bibliotek
  • erfaring med forskning relateret til børns brug af litteratur og medier
  • udlandsophold på et eller flere internationalt anerkendte forskningsinstitutioner.

OBS: Ansøgninger uden vedlagte publikationer (højst to) vil ikke blive taget i betragtning.

Arbejdsmiljø

Aarhus Universitet lægger vægt på gode samarbejdsrelationer, og Aarhus Universitet forventer, at ansøgeren bidrager aktivt til et positivt, inkluderende og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø samt deltager i styrkelsen af kollegiale og faglige fællesskaber.

Aarhus Universitet forventer derfor, at medarbejderne er regelmæssigt og engageret til stede på instituttet. Aarhus Universitet respekterer balancen mellem arbejdsliv og privatliv og tilstræber at skabe et arbejdsmiljø, hvor denne balance kan opretholdes.

Aarhus Universitet tilbyder et udviklingsprogram for yngre forskere rettet mod karriereudvikling for postdocs på AU.

Da der indgår indsamling af empiri blandt dansktalende børn forventes en kommende postdoc at være dansksproget.

Afdelingen/enheden

Tjenestestedet er Center for Børns Litteratur og Medier, Afdeling for Litteraturhistorie og Retorik, Langelandsgade 139, 8000 Aarhus C.

Potentielle ansøgere henvises til afdelingens hjemmeside.

Institut for Kommunikation og Kultur

Instituttet hører under Faculty of Arts. Yderligere information om instituttet, forskningsprogrammerne, afdelingerne og forskellige aktiviteter findes på instituttets hjemmeside.

Kontakt

For yderligere information om stillingen, kontakt venligst projektleder Nina Christensen.

Hvis du har behov for hjælp i forbindelse med at uploade din ansøgning eller spørgsmål vedrørende rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte Arts HR-support.

Ansøgningen udfærdiges på dansk.

Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet børneattest, da stillingen indebærer direkte kontakt med børn under 15 år. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Kvalifikationskrav

Ansættelse som postdoc forudsætter videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau.

Formalia

  • Ansættelsesproceduren er yderligere beskrevet i ministeriets Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.
  • Vedrørende kvalifikationskrav og stillingsindhold henvises til stillingsstrukturen.
  • Vedrørende ansøgning og bilag hertil henvises til vejledning for ansøgere til videnskabelige stillinger ved Arts.
  • Ansøgningen skal indeholde en motivation

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Deltid, Tidsbegrænset
Calendar Icon
Virksomhedens navn Aarhus Universitet
Location Icon
Adresse 8000 Aarhus C
Calendar Icon
Kontaktperson Nina Christensen
Email Icon
Email nchristensen@cc.au.dk
Se stillingsopslag