Præst for grønlændere i Danmark, Aarhus Vor Frue Sogn, Aarhus Domprovsti i Aarhus Stift

En unik stilling som præst for grønlændere i Danmark er ledig ved Aarhus Vor Frue Sogn. Er du præst, taler grønlandsk og klar til at gøre en forskel i Aarhus?

Præst for grønlændere i Danmark, Aarhus Vor Frue Sogn, Aarhus Domprovsti i Aarhus Stift

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

En nyoprettet tidsbegrænset stilling som præst for grønlændere i Danmark er ledig til besættelse fra den 1. januar 2027 til og med den 31. december 2028. Stillingen er knyttet til Vor Frue Sogn i Aarhus Domprovsti.

Ansøgere til stillingen skal kunne tale grønlandsk. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor Aarhus Stift vil tildele dig en mentor, der guider dig igennem den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst. Embedsbeskrivelsen kan læses på Aarhus Stifts hjemmeside Aarhus Stift | Aarhus Stift og på Præsteforeningens hjemmeside.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Cirkulæret om overenskomst for Akademikere i staten. Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten. Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen. Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villige til at bruge egen bil i jobbet.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning. Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest. Alle kvalificerede ansøgere uanset køn opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte domprovsten for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber. Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Esben Thusgård, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber.

Ansøgningen skal stiles til Sundheds- og Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Aarhus Stift pr. mail til: kmaar@km.dk. Ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.

Kontaktoplysninger domprovst Birgitte Graakjær Hjort, Aarhus Domprovsti.
Telefon 2464 4737 ∙ E-mail: bghj@km.dk

Kontaktoplysninger Aarhus Stift.
Telefon 8614 5100∙ E-mail: kmaar@km.dk

Kontaktoplysninger biskop Esben Thusgård v/bispesekretær Lene Piilgaard.
Telefon 2199 5100∙ E-mail: kmaar@km.dk

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 2.11.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.1.2027
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtidsstilling, Tidsbegrænset
Calendar Icon
Virksomhedens navn Aarhus Stift
Location Icon
Adresse 8000 Aarhus C
Calendar Icon
Kontaktperson Birgitte Graakjær Hjort
Email Icon
Email bghj@km.dk
phone Icon
Telefon 2464 4737
Se stillingsopslag