Produktionsmedarbejder

Erfaren produktionsmedarbejder søges til Stonewalk A/S, en familieejet virksomhed i vækst. Bliv en del af et dynamisk team med spændende udfordringer.

Produktionsmedarbejder

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Har du lyst til at udvikle dig personligt og fagligt samt få ansvar og udfordringer? Vil du være med i et stærkt team i en familieejet virksomhed i vækst og udvikling? Har du erfaring fra en produktionsvirksomhed?

Hvis det lyder som dig, så er du måske den nye produktionsmedarbejder hos Stonewalk A/S.

Hos Stonewalk A/S bliver du en del af et fagligt dygtigt team med en flad struktur og en uformel omgangstone. Stonewalk A/S producerer og leverer indfarvet kvartssand og mineraler til blandt andet gulvlæggerbranchen i Skandinavien.

Virksomheden er i positiv udvikling, og Stonewalk A/S har store fremtidsplaner, som du skal være med til at gøre til virkelighed. Som medarbejder får du et selvstændigt og udfordrende job, hvor du planlægger din arbejdsdag i samarbejde med det øvrige team i produktionen.

Ansvarsområde:
  • Drift af produktionsanlæg
  • Læsning af paller på lastbil
  • Let vedligeholdelse af materiel
  • Holde ansvarsområder rene
  • Truckkørsel internt
  • Forefaldende arbejde
Din profil og kvalifikationer:

Stonewalk A/S foretrækker en stabil person fra nærområdet, som har erfaring med produktion og kan se sig selv i en travl hverdag, hvor man skal være omstillingsparat.

Stonewalk A/S tilbyder en spændende og udfordrende arbejdsdag med flere forskellige opgaver. Her er medansvar og et personligt engagement vigtige elementer i en hverdag, hvor det forventes, du selv kan tage beslutninger i forskellige situationer. Stonewalk A/S forventer, at du har følgende kvalifikationer:

  • Du er fleksibel i forhold til mødetider (daghold)
  • Du er mødestabil og loyal
  • Du har flair for teknik
  • Du har ordenssans
  • Du kan arbejde selvstændigt
  • Du taler og forstår dansk
Lyder det som noget for dig?

Stonewalk A/S holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning og CV hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Kim Knudsen på telefon +45 2888 2889.


Om Stonewalk

Stonewalk A/S er en dansk virksomhed, som fremstiller og leverer indfarvet kvartssand. Derudover udfører Stonewalk A/S en lang række tillægsydelser, hvor Stonewalk A/S blander, sigter og opsækker forskellige materialer, eksempelvis sand, pulver og mineraler.

Stonewalk A/S er primært repræsenteret på de skandinaviske markeder, men har også kunder i de øvrige europæiske lande.

Stonewalk A/S er en del af den velkonsoliderede og familieejede Dansk Kvarts Industri koncern, som også omfatter virksomhederne Dansk Kvarts Industri A/S og Lithomex A/S.


Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Stonewalk A/S
Location Icon
Adresse Ormslevbakken 5, 8260, Viby J
Calendar Icon
Kontaktperson Kim Knudsen
phone Icon
Telefon +45 2888 2889
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Ormslevbakken 5, 8260, Viby J

Se større kort