Er du uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske? Besidder du god erfaring inden for det sundhedsfaglige område, og motiveres du af at skabe struktur, samarbejde og kvalitet? Trives du i en koordinerende rolle, hvor du bruger dine kompetencer til at få planlægningen af kørelister til at gå op i en højere enhed for den udekørende hjemmeplejegruppe?
Har du erfaring med Cura Plan/Cura Journal, og kan du planlægge og optimere kørelister for udekørende medarbejdere? Har du samtidig blik for at følge op på visiteringer og sikre, at de sundhedsfaglige ydelser leveres effektivt og med høj kvalitet?
Så er du måske Svane Plejes nye ressourcekoordinator i Aarhus.
Som ressourcekoordinator i Svane Pleje får du en central rolle i samarbejdet mellem borgere, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere.
Du vil blandt andet få ansvaret for at planlægge de daglige ruter til den udekørende gruppe. Du skal også være med til at understøtte afdelingens faglige udvikling og vejlede medarbejdere i deres daglige funktion i tæt samarbejde med afdelingens sundhedsfaglige leder, terapeut og teamkoordinator.
Opgaverne som ressourcekoordinator er mangeartede, men overordnet kan nævnes:
- Planlægning af ruter.
- At være med til at skabe kontinuitet, overblik og kvalitet i plejen til borgerne.
- At sikre at arbejdsopgaver fordeles mellem personalet med de rette faglige kompetencer – og at medvirke i prioriteringen og tildeling af borgere/opgaver ved sygdom efter rette kompetencer. Herunder ajourføring af disponeringen dagligt og indberetning af afvigelser i forhold til det planlagte.
- At understøtte nye medarbejdere og sikre god oplæring.
- Tæt samarbejde med samarbejdspartnere.
- Administrative opgaver såsom at tage telefonen, kommunikere med samarbejdspartnere som kommune, sygehus, pårørende m.m.
Du bliver en del af Svane Plejes afdeling i Aarhus, hvor et engageret hjemmeplejeteam, bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og omsorgshjælpere, arbejder tæt sammen om at skabe kvalitet og omsorg i borgernes hverdag.
Svane Pleje er organiseret i teams med ugentlige teammøder, hvor der er fokus på faglig refleksion, udvikling, læring og samarbejde. Svane Pleje arbejder rehabiliterende med borgeren i centrum og fokus på at give den enkelte borger et trygt og værdigt liv i trivsel og livskvalitet.
Svane Pleje kan tilbyde:- En fast stilling på 37 timer.
- Medindflydelse på arbejdstider og fleksibilitet i tidsrummet mandag til fredag fra kl. 06.30 til 15.00.
- Frihed under ansvar.
- En lydhør ledelse, der forstår, at den enkelte medarbejder er en stærk ressource, og som ønsker at imødekomme medarbejdernes ønsker og behov.
- Bagvagt hver 3. weekend.
- Løn efter kvalifikationer.
Svane Pleje ønsker stillingen besat snarest muligt og opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt, da Svane Pleje løbende indkalder til samtaler. Svane Pleje glæder sig meget til at modtage dit opkald og din ansøgning.
Ansættelsesdato: Hurtigst muligt.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker stillingsopslaget uddybet, er du velkommen til at kontakte Sundhedsfaglig leder Michelle Thomsen på telefon 28806999 eller mth@svanepleje.dk.