Sælger til Salling Groups Vinafdeling
Er du sælger med stort ”S”? Så er det måske dig, Salling Group leder efter! Salling Group søger en dynamisk sælger til Salling Groups vinafdeling i Salling Super.
Du skal være en passioneret vinmand/-kvinde med kendskab til og viden om vine, og gerne øl. Du skal kunne lide at have travlt. Du fungerer godt i et salgsteam og skal være god til at bevare overblikket i hektiske situationer.
Dine opgaver bliver at sørge for, at kunderne får en fantastisk salgsoplevelse. De skal guides, vejledes og inspireres inden for vin, øl og spiritus, der tilpasses den enkelte kundes ønsker og behov.
Udover en personlig og nærværende salgsoplevelse bliver det dit ansvar, at afdelingen er trimmet og til enhver tid indbydende og tiltrækkende.
Salling Group forventer, at du er en dygtig sælger med et solidt produktkendskab. Du skal kunne varetage et stort ansvar, have fingeren på pulsen samt besidde stor personlig interesse i dit ansvarsområde. Du er god til at arbejde selvstændigt, men forstår også vigtigheden af at fungere godt i et team.
Ansøgerprofil
- Du er sælger med stort ”S”
- Du har solid erfaring fra vinbranchen og med salg af vine
- Du har en stor passion, viden og interesse for vin
- Du er interesseret i mad og madlavning
- Du er loyal og ansvarsbevidst
- Du er smilende og serviceminded
- Du er udadvendt og har et positivt livssyn
Vinafdelingen er placeret i Salling Super og er meget velassorteret, både hvad angår vin og øl. Du får derfor rig mulighed for at forøge din viden om disse produkter.
Salling Super er et sandt slaraffenland for alle, som sætter pris på kvalitet. Salling Group vil gerne friste med lækre delikatesser, møre udskæringer, frisk fisk og spændende specialiteter fra hele verden. I Salling Super finder kunderne alt til den kræsne gane – og lidt til.
Hos Salling Group får du et spændende job under velordnede forhold med gode karrieremuligheder samt mulighed for at styrke din faglighed. Du får mulighed for at udvikle dig selv i en travl hverdag med masser af kundekontakt.
Ansøgninger behandles løbende.
Salling Group glæder sig til at høre fra dig.