Promovec A/S søger en ansvarsbevidst medarbejder, der har lyst til en afvekslende hverdag som Salgsassistent. Stillingen er en del af et team, der arbejder med stor frihed under ansvar.
Promovec A/S skaber fremtidens elcyklerPromovec A/S er en dansk virksomhed, der designer, udvikler, producerer og sælger elcykler til det danske og internationale marked. Virksomheden har brug for nye kompetencer til at hjælpe Promovec A/S' Supply Chain team med følgende opgaver:
- Håndtering af kundehenvendelser via telefon og mail fra både ind og udland
- Ordrehåndtering, opfølgning og reklamationsbehandling
- Opfølgning på logistik/distribution i samarbejde med lager og indkøb
- Support til salgsafdeling, herunder bidrage til kampagner og salgsaktiviteter
- Vedligeholdelse af kundedata i ERP-system
Den kommende Salgsassistent bliver en del af Promovec A/S' Supply Chain afdeling på fem medarbejdere og refererer til virksomhedens Supply Chain Manager, Gitte Bøjsen.
Hverdagen som Salgsassistent er afvekslendeDen ideelle kandidat trives med mange forskelligartede opgaver, og én af stillingens absolutte kernekompetencer er struktur. Kandidaten formår at skabe overblik og effektive arbejdsgange i arbejdet.
Vedkommende er venlig og imødekommende og forstår at løse udfordringer både på telefon og mail.
Derudover har kandidaten flair for IT og ERP-systemer, da logistik og distribution er en central del af rollen. Kandidaten motiveres af at optimere processer i forsyningskæden, så Promovec A/S sammen sikrer, at kunderne får deres varer leveret rettidigt og i den rigtige mængde.
Hverdagen vil derfor være præget af opfølgning på igangværende ordrer og koordinering på tværs.
Promovec A/S er en virksomhed i udvikling, hvor tingene ofte går stærkt. Det er derfor en forudsætning, at kandidaten er nysgerrig på at lære nyt samt er omstillingsparat, da dagene sjældent er ens.
Kvalifikationer og erfaringPromovec A/S forventer en relevant uddannelsesmæssig baggrund indenfor salg eller logistik. Kandidaten er vant til at arbejde i ERP-systemer og har gerne erfaring med BusinessCentral (Navision). Derudover er kandidaten stærk i Excel.
Kandidaten evner at kommunikere frit og ubesværet på både dansk og engelsk, da stillingen medfører en stor kontaktflade både internt i virksomheden og eksternt. Deltagelse i salgs- og leverandørmøder samt årlige messer vil også forekomme.
Virksomhed med fokus på bæredygtighedPromovec A/S er en dansk virksomhed beliggende i Aarhus N, hvor virksomheden holder til i sit flotte, bæredygtige byggeri, der understøtter udviklingen. Promovec A/S har 55 medarbejdere, der stræber efter at fastholde virksomhedens position som en kompetent og kvalificeret leverandør af elcykler, der dækker cyklisters behov for effektiv og miljøvenlig transport.
Promovec A/S er en organisation, der værner om sine medarbejdere og har det sjovt sammen, også selvom der er travlt. Virksomheden afholder løbende sociale arrangementer, hvilket gør, at medarbejderne kender hinanden rigtig godt både fagligt og personligt. Her bliver man en del af en uformel kultur, hvor der arbejdes med en høj grad af selvstændighed og frihed under ansvar. Læs mere om Promovec A/S på virksomhedens hjemmeside her.
Interesseret i stillingen?Hvis man kan se sig selv i denne stilling, er man velkommen til at sende sin motiverede ansøgning samt CV til Promovec A/S.
Har man spørgsmål til stillingen, kan man kontakte Gitte Bøjsen på +45 26 24 43 18.
Promovec A/S ser frem til at høre fra interesserede kandidater.