Salgsingeniør til projektsalg inden for industriel 3D-print

Brænder du for at omsætte teknisk viden til 3D-printløsninger for industrien? Teknologisk Institut søger en salgsingeniør til en central rolle i salgsteamet.

Salgsingeniør til projektsalg inden for industriel 3D-print

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Brænder du for salg og for at omsætte avanceret teknisk viden til konkrete 3D-printløsninger for industrien? Teknologisk Institut søger en salgsingeniør, der sammen med ledelsen skal identificere, udvikle og drive projektsalg til danske industrivirksomheder.

Projektsalg inden for industriel 3D-print
Du bliver en del af Center for Industriel 3D-Print, hvor Teknologisk Institut arbejder med løsninger inden for industriel 3D-print/additive manufacturing – fra designoptimering og engineering af komponenter til kvalificering af materialer og processer, pilotproduktion og opskalering til serieproduktion.

Teknologisk Institut hjælper dansk erhvervsliv med at udvælge, udvikle og afprøve den rigtige 3D-printteknologi. Det kan være alt fra udvikling af letvægts- og funktionsintegrerede komponenter, reservedels- og on-demand-løsninger til design for additive manufacturing, procesoptimering og kvalitetssikring af kritiske emner.

Dine primære ansvarsområder
Som salgsingeniør får du ansvaret for dit eget selvstændige salgsbudget, og dine kunder vil spænde fra små og mellemstore danske produktions- og udviklingsvirksomheder til store danske virksomheder med internationale aktiviteter. Du fungerer som bindeleddet mellem kundernes behov og Teknologisk Instituts tekniske specialisters indsigter og innovative løsninger. I hverdagen vil du have en tæt sparring med Teknologisk Instituts specialister, hvor du sammen med dem klarlægger og omsætter deres viden til løsninger med tydelig forretningsværdi. Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Drive salgsprocessen fra første dialog og behovsafdækning, solution design i samarbejde med Teknologisk Instituts specialister til kontrakt og løbende opfølgning.
  • Udarbejde tilbud og økonomiske kalkulationer samt koordinere projekter på tværs af Teknologisk Instituts fagspecialister, projektledere og eksterne partnere.
  • Overdrage solgte projekter til projektorganisationen og sikre en smidig overgang fra salg til eksekvering.
  • Relationsskabende projektsalg: Du identificerer og dyrker både nye og eksisterende relationer inden for produktions-, udviklings- og fremstillingsbranchen og andre forretningsmuligheder i hele landet.

Der må forventes en del rejseaktivitet – primært til kundemøder i Danmark samt lejlighedsvist rejsedage til internationale kunder og samarbejdspartnere.

Ingeniør med erfaring inden for projektsalg
Teknologisk Institut leder efter dig med en baggrund som ingeniør – eksempelvis fra maskin-, produktion-, materialeteknologi, design og innovation eller lignende kombineret med produktions- eller udviklingserfaring.

Din faglighed gør dig i stand til at tale specialisternes sprog, forstå de tekniske nuancer – og ikke mindst stille de rette spørgsmål, der kan føre projektet i mål. I rollen som salgsingeniør sidder du i krydsfeltet mellem kundens behov og Teknologisk Instituts specialisters avancerede viden, og det er derfor vigtigt, at du kan begå dig i faglige dialoger og tør udfordre og blive udfordret.

Teknologisk Institut forventer, at du har den forretningsmæssige forståelse, der gør dig i stand til at omsætte de tekniske løsninger til konkrete tilbud.

Derudover ser Teknologisk Institut gerne, at du har:

  • Erfaring med projektsalg inden for 3D-print/additive manufacturing, mekanisk konstruktion, produktionsteknologi, automationsbranchen eller nærliggende områder.
  • Evne og lyst til at arbejde tæt med specialister og omsætte kompleks viden til værdifulde løsninger for kunder.
  • Erfaring med – eller interesse for 3D-printteknologier, materialer og design for additive manufacturing.

Da Teknologisk Institut samarbejder med mange internationale partnere og kunder, er det vigtigt, at du kan kommunikere flydende på dansk og engelsk – både skriftligt og mundtligt.

Bliv en del af Teknologisk Institut
Du bliver en del af Teknologisk Instituts Center for Industriel 3D-Print, hvor engagerede kolleger med et højt og bredt fagligt niveau udvikler og implementerer nye teknologier i eksisterende og nye produkter – blandt andet inden for produktions- og fremstillingsindustrien. Teknologisk Institut er blandt Europas førende aktører inden for industriel 3D-print og en respekteret og efterspurgt forskningspartner i nationale og internationale projekter.

Du bliver en del af et spændende, dynamisk og innovativt miljø, der arbejder på forkant med den teknologiske udvikling, og hvor du selv har stor frihed til at udforske nye forretningsmuligheder.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Brian Lykke Christensen på telefon 72202058.

Teknologisk Institut indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 19. august 2026.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Teknologisk Institut
Location Icon
Adresse Kongsvang Allé 29, 8000, Aarhus C
Calendar Icon
Kontaktperson Brian Lykke Christensen
phone Icon
Telefon 72202058
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Kongsvang Allé 29, 8000, Aarhus C

Se større kort