Vil du være med til at styrke den faglige kvalitet i Mødrehjælpens indsatser for gravide og forældre i sårbare situationer? Og har du erfaring med undervisning, kvalitetsudvikling og samarbejde med frivillige? Så er det dig, Mødrehjælpen søger som socialfaglig rådgiver i Mødrehjælpen.
Om Familieliv
Afdelingen Familieliv arbejder med drift og udvikling af indsatser, der styrker familier i sårbare situationer.
Mødrehjælpens kerneopgaver er rådgivning til familier i sårbare situationer og frivillige indsatser nationalt, digitalt og lokalt via Mødrehjælpens lokalforeninger og lokale partnerskaber. Mødrehjælpens mål er at skabe helhedsorienterede indsatser med høj kvalitet og tilgængelighed. Derfor har Mødrehjælpen stort fokus på læring, kvalitetssikring og høj faglig standard. Dette har blandt andet ført til, at Mødrehjælpens nationale rådgivningstilbud blev akkrediteret af RådgivningsDanmark i 2017 og genakkrediteret i 2025.
Stillingen er ikke knyttet til en bestemt lokation, og du kan derfor have din daglige arbejdsplads i det af Mødrehjælpens huse, der ligger tættest på din bopæl. Mødrehjælpen har rådgivningshuse i Aalborg, Aarhus, Fredericia, København og Odense.
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Du kommer til at understøtte Mødrehjælpens bisidderordning, der sikrer, at forældre, som skal til møde i Familieretshuset, kan blive visiteret til en frivillig bisidder gennem Mødrehjælpens rådgivning. Ordningen dækker alle landets Familieretshuse undtagen Rønne.
I stillingen vil du i tæt samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere og relevante afdelinger på tværs af Mødrehjælpen udvikle og vedligeholde processer, der sikrer høj kvalitet i mødet med brugerne. Du får til opgave at planlægge, koordinere og gennemføre uddannelsesforløb for frivillige bisiddere samt bidrage til den fortsatte udvikling og kvalitetssikring af ordningen. Derudover vil du udvikle og vedligeholde værktøjer, der understøtter kvaliteten i bisidderordningen og sikrer et ensartet møde med Familielivs brugere.
Derudover vil dine arbejdsopgaver blandt andet være at:
- forestå matching mellem frivillige bisiddere og forældre
- bidrage ved akkreditering af Familielivs tilbud
- bidrage til løbende opsamling af læring med henblik på kvalitetssikring og videndeling på tværs af organisationen
- bidrage til sammentænkning af Familielivs forskellige indsatser og understøtte sammenhængen mellem tilbuddene
- samarbejde med og henvise til relevante eksterne samarbejdspartnere.
Funktionen som fagligt ansvarlig
Du bliver ansat som socialfaglig rådgiver, men stillingen indebærer en funktion som fagligt ansvarlig for området. Funktionen er uden personaleansvar, men med ansvar for at understøtte den faglige kvalitet samt metode- og kompetenceudvikling på tværs af Familielivs brugerrettede indsatser.
Dine opgaver i funktionen omfatter blandt andet at:
- holde dig opdateret på relevant faglig viden og lovgivning samt formidle denne til kolleger og ledelse
- yde faglig sparring til kolleger og ledelse
- understøtte implementering af ændringer i arbejdsgange, materialer og praksis som følge af ny lovgivning eller andre faglige krav
- bidrage til planlægning af temadage, workshops og andre faglige udviklingsaktiviteter
- bidrage med ekspertviden til kommunikationsmaterialer, herunder hjemmeside, pjecer, videoer og SoMe-indhold.
Om dig
Mødrehjælpen søger en uddannet socialrådgiver med grundigt kendskab til målgruppen og solid erfaring inden for det socialfaglige samt familie- og socialretlige område. Du har erfaring med frivilligområdet og trives med at kombinere undervisning, koordinering og kvalitetsudvikling. Samtidig har du et godt fagligt fundament som formidler og underviser.
Herudover har du:
- erfaring med faglig sparring og facilitering
- bred viden om kriser og psykiske reaktioner hos voksne
- erfaring med at etablere og indgå i samarbejder med offentlige myndigheder
- forståelse for dokumentation og effektmåling
- erfaring med udvikling af undervisningsmateriale og læringsforløb
- erfaring med udvikling af kvalitetsmateriale.
Som person har du:
- personlig robusthed samt gode samarbejds- og koordineringsevner, også på tværs af landsdele og afdelinger i Mødrehjælpen
- fleksibilitet i forhold til at skulle arbejde på forskellige fysiske lokationer og deltage i møder med frivillige
- kendskab til egne faglige begrænsninger og evne til at være ærlig om disse over for frivillige og brugere
- evne til systematisk at tilgå opgaver og skabe struktur og fremdrift.
Løn og ansættelse
Stillingen er 37 timer om ugen med ansættelsesstart den 1. oktober 2026.
Da en af hovedopgaverne i stillingen er arbejdet med Familielivs brugere i samarbejde med frivillige, kan der forekomme én ugentlig arbejdsdag til senest kl. 20.00.
Du refererer til en leder i Familieliv.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst i Mødrehjælpen.
Det er en forudsætning for ansættelse i Mødrehjælpen, at du har blank børneattest og giver samtykke til, at Mødrehjælpen må indhente børneattest i forbindelse med ansættelsen og løbende i ansættelsesforholdet.
Ansættelsessted
Din kommende arbejdsplads er i et af Mødrehjælpens huse. Det kan være i Aarhus, Åboulevarden 17, København, Abel Cathrines Gade 13, Aalborg, J.F. Kennedys Plads 3, 1. sal, Fredericia, Dronningensgade 97, bygning E, 3. sal eller Odense, Dronningensgade 23.
Ansøgningsfrist
Kan du se dig selv i rollen? Så glæder Mødrehjælpen sig til at modtage din ansøgning, CV og uddannelsespapirer senest den 5. august 2026.
Mødrehjælpen modtager ikke ansøgning via mail.
Mødrehjælpen afholder 1. samtaler den 13. august 2026 og 2. samtaler den 19. august 2026.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder i Familieliv, Brit Andersen, ban@moedrehjaelpen.dk. Grundet ferie kan henvendelser først besvares efter den 4. august. Alternativt kan du kontakte afdelingschef Maria Norup Hertz, mnh@moedrehjaelpen.dk, som kan besvare henvendelser fra den 30. juli.
Mødrehjælpen opfordrer alle til at søge. Mangfoldighed i forhold til for eksempel køn, alder, seksualitet og kulturel baggrund er en vigtig værdi for Mødrehjælpen, da Mødrehjælpen mener, det er vigtigt, at Mødrehjælpen afspejler diversiteten i det samfund, Mødrehjælpen er en del af.
Om Mødrehjælpen
Fonden Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation, som har til formål at hjælpe gravide og forældre i sårbare situationer. Hvert år besvarer Mødrehjælpen over 25.000 henvendelser i Mødrehjælpens rådgivning og frivillige aktiviteter.
Mødrehjælpen taler børnefamiliernes sag og kæmper for at skabe bedre rammevilkår for børns trivsel og opvækst.
Mødrehjælpen har ca. 140 lønnede medarbejdere og næsten 2.300 frivillige ildsjæle landet over.
Mødrehjælpen er ambitiøs og er samtidig en arbejdsplads, der vægter rum til forskellighed og respektfuld omgangsform højt.