Fonden VITA søger en alsidig og faglig kompetent socialkonsulent til et barselsvikariat. Socialkonsulenten skal have uddannelsesmæssig baggrund som socialrådgiver samt myndighedserfaring fra en børne- og familieafdeling.
Stillingen er til besættelse den 1. januar 2027.
Fonden VITA - Center for socialt arbejde er en organisation, der leverer socialfaglige ydelser til kommuner, særligt i form af botilbud, familieindsatser, samvær, aflastning og andre særligt tilrettelagte ydelser.
Fonden VITA er en uhøjtidelig og fleksibel arbejdsplads. Det er vigtigt for Fonden VITA – Center for Socialt Arbejde, at den enkelte medarbejder har et højt fagligt niveau og er engageret i sine arbejdsopgaver.
Fonden VITA – Center for Socialt Arbejde forventer, at medarbejderne arbejder selvstændigt, fleksibelt og med stor ansvarlighed ind i de konkrete opgaver.
Der er altid adgang til at drøfte og få støtte til faglige udfordringer ved Fonden VITA – Center for Socialt Arbejdes fagkoordinator samt de øvrige socialkonsulenter, der arbejder med de samme typer af sager. Fonden VITA – Center for Socialt Arbejde lægger vægt på efteruddannelse og vedligeholdelse af socialkonsulenternes faglige viden og kompetencer. Socialkonsulenterne får supervision ved ekstern supervisor.
Dine opgaver
Fonden VITA – Center for Socialt Arbejdes nye socialkonsulent, der ansættes i børne- og ungeafdelingen, søges til fortrinsvist at varetage arbejdsopgaver inden for:
- Koordinering af støttepersonsager og samværssager, herunder faglig sparring og drøftelse med de eksterne samværskonsulenter og støttepersoner, matchning af konsulent til den enkelte opgave, udarbejdelse af kontrakter og tilbud til samarbejdspartnere samt koordinering af de praktiske opgaver, der opstår ved løsning af samværs- og støttepersonssager.
- Medvirken ved udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelser.
- Håndtering af timeopgørelser ved lønudbetaling til de eksterne konsulenter.
- Udarbejdelse af samværsplaner i forbindelse med ændringer anvist af kommunen, herunder samværsplaner i henhold til ledige tider på samværslokationer, samværskonsulenternes og anbringelsesstedets tid.
- Udarbejdelse og færdiggørelse af samværsrapporter fra de eksterne samværskonsulenter forud for afsendelse til socialrådgiveren ved kommunen.
- Ledelse og koordinering af eksterne samværskonsulenter og støttepersoner. Herunder at være den, som de eksternt ansatte ringer til, når de har behov for sparring ind i de enkelte sager, deltagelse i opfølgningsmøder sammen med den eksterne konsulent, koordinering af de eksterne konsulenters supervision/faglige sparringsaftener samt deltagelse heri.
- Der er mulighed for selv at varetage Fonden VITA – Center for Socialt Arbejdes opgaver inden for f.eks. støttepersonsager, samværssager eller behandlingsopgaver, hvis det rette match og interessefelt opstår.
Socialkonsulenten vil blive tilknyttet Fonden VITA – Center for Socialt Arbejdes kontor i Lystrup ved Aarhus med mulighed for hjemmearbejde, som socialkonsulenten selv tilrettelægger.
Det praktiske
Arbejdstiden er 30 timer ugentligt. Socialkonsulenten tilrettelægger selv sin arbejdstid under hensyn til aftalte møder og med hensyntagen til den enkelte opgaves indhold og kompleksitet i tidsrummet kl. 8.00 - kl. 15.00 mandag til fredag. Der bør beregnes sen eftermiddag/aftenarbejde fire gange årligt i forbindelse med supervision og faglig sparring for de eksterne konsulenter.
Ansættelsen er betinget af, at den ansatte har kørekort samt stiller egen bil til rådighed. Kørsel honoreres jævnfør statens takster.
Ansøgningsfristen er mandag den 9. november 2026.
Samtalerne afholdes tirsdag den 17. november 2026.
Ansøgning inklusive dokumentation for relevant uddannelse skal stiles til Fonden VITA – Center for Socialt Arbejde.
Direktør Bertil Michael Mahs, 41996921, og faglig koordinator Gitte Holm Poulsen, 28107350, kan kontaktes telefonisk for spørgsmål om stillingen.