Specialist i VOC-målinger med PTR-MS-instrument

Bliv specialist hos Teknologisk Institut! Har du erfaring med VOC-målinger og ønsker at bringe din ekspertise i spil på tværs af landbrug og fødevarer?

Specialist i VOC-målinger med PTR-MS-instrument

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Har du erfaring med at måle og analysere flygtige organiske forbindelser (VOC’er)? Vil du bringe din ekspertise i spil på tværs af landbrug, fødevarer og miljø? Så er du måske den nye kollega hos Teknologisk Institut.

Teknologisk Institut arbejder med at identificere udfordringer og udvikle, teste og dokumentere fremtidens teknologier til landbruget og agroindustrien. Teknologisk Instituts PTR-MS-instrument anvendes i dag primært til måling af VOC’er fra stalde og lager, men Teknologisk Institut ønsker at anvende instrumentet bredere inden for landbrug og fødevarer. Teknologisk Institut har blandt andet projekter, der måler på skimmelproduktion i fødevarer og stresseffekter i planter.

Teknologisk Institut søger derfor en specialist med dybdegående, praktisk erfaring i brugen af PTR-TOF-MS (Proton Transfer Reaction - Time of Flight - Mass Spectrometry) til at måle VOC’er inden for landbrug og eventuelt fødevarer. Du vil have ansvar for den faglige udvikling af dets anvendelse samt kvalitetssikring og drift af instrumentet.

Specialist med fagligt ansvar for PTR-TOF-MS

Som specialist for Teknologisk Institut på området bliver din primære opgave at udvikle og drive nye opgaver i samarbejde med et team af specialister og tekniske konsulenter inden for forskellige områder, for eksempel landbrug og biogasanlæg, fødevarer og biodiversitet. Du vil have ansvar for det faglige område, både i kommercielle test- og rådgivningsopgaver og i større, komplekse forsknings- og udviklingsprojekter.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Metodeudvikling for PTR-TOF-MS: Du medvirker til at udvide instrumentets anvelsesområder og udvikler målemetoder til målinger i forskellige miljøer og på forskellige prøvetyper. Derudover bidrager du til det løbende vedligehold og kvalitetssikring af instrumentet.
  • Databehandling og tolkning af resultater: Du behandler, visualiserer og tolker komplekse data (high-resolution data, tidsserier med mere) i samarbejde med Teknologisk Instituts data- og statistikteam.
  • Tværfaglig anvendelse: Du planlægger og er ansvarlig for målinger på tværs af centrets fagområder som for eksempel:
    • Landbrug og miljø: Måling af emissioner fra stalde og gylle, evaluering af reduktionsteknologier og dyrevelfærd.
    • Fødevarer og aroma: Analyse af komplekse aromaprofiler, næse-/mundluftsanalyser (in vivo), fermenteringsprocesser, smagskvalitet og tidlig detektion af skimmelvækst.
    • Jord, planter og mikrobiologi: Karakterisering af VOC-profiler fra mikrobiel aktivitet i jord (for eksempel ved regenerativt landbrug) samt monitorering af plantestress.
  • Projektledelse og rådgivning: Du yder faglig rådgivning til kunder, afrapporterer og deltager aktivt i ansøgninger til nye forsknings- og udviklingsprojekter (for eksempel GUDP, MUDP og EU-midler) og bidrager til udvikling af kommerciel forretning.

Din profil

Du har en kandidat eller ph.d. inden for kemi, miljøkemi, bioteknologi, fysik eller lignende. Derudover forventer Teknologisk Institut, at du opfylder følgende:

  • Ekspertise i PTR-TOF-MS: Du har solid, praktisk erfaring med at bruge PTR-TOF-MS i laboratoriet såvel som i felten, herunder både hardware, software og fejlsøgning.
  • Stærk analytisk sans: Du har stor erfaring med kemometri, databehandling af store datamængder og fortolkning af komplekse VOC-profiler, gerne inden for landbrugs- og fødevareområdet.
  • Udviklings- og projektorienteret: Du motiveres af at anvende din specialistviden på forskellige områder og kan bidrage med nye idéer og løsninger i samspil med specialister inden for andre fagområder. Du kan formidle kompleks viden letforståelig til kunder og samarbejdspartnere.

Du bliver en del af Teknologisk Institut

Du får din daglige gang i centret Landbrug og Digitalisering i Skejby ved Aarhus. Her arbejder cirka 65 udviklingsorienterede kolleger sammen i et fagligt kompetencecenter med speciale inden for agronomi, markteknologi, statistik, AI, mikrobiologi og bioteknologi.

Disse kompetencer anvender og udvikler Teknologisk Institut primært i forbindelse med landbrugets grønne omstilling og relaterede brancher. Centret er en del af divisionen Produktion og Fødevarer, der tæller cirka 350 medarbejdere.

Teknologisk Institut tilbyder en dynamisk og rummelig arbejdsplads med en høj grad af frihed under ansvar, hvor du får mulighed for at udfolde dig og skabe resultater. Du vil blive en del af et voksende team af engagerede kolleger, hvor Teknologisk Institut bakker op om sine ansatte og anerkender værdien af at trække på de ansattes kompetencer for at skabe de bedste resultater.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Ann Britt Værge på telefon 7220 1032 eller centerchef Bodil Lorentzen på telefon 7220 1539.

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, og senest den 21. oktober 2026.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Teknologisk Institut
Location Icon
Adresse Agro Food Park 15, 8200, Aarhus N
Calendar Icon
Kontaktperson Ann Britt Værge
phone Icon
Telefon 7220 1032
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Agro Food Park 15, 8200, Aarhus N

Se større kort