Er du nysgerrig, læringsvillig og klar til at udvikle dig inden for indkøb? Speedtsberg A/S søger en engageret kollega, der har lyst til at tage ansvar, lære nye processer og vokse i rollen.
Du behøver ikke have mange års erfaring med i bagagen. Det vigtigste er, at du har drive, gåpåmod og lyst til at omsætte din viden til praksis. Indkøbsrelateret uddannelse er en fordel.
Dine primære arbejdsopgaver
- Daglig kommunikation med leverandører i forbindelse med ordreplacering, mærkning og afskibning.
- Vedligeholdelse af vare- og leverandørdata i ERP-system, herunder blandt andet vareoprettelse.
- Mærkning af varer til showrooms samt udpakning og mærkning af vareprøver.
- Fakturagodkendelse.
- Håndtering af reklamationer samt diverse ad hoc-opgaver.
Din profil
- Relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for indkøb.
- Stærke IT-kompetencer, særligt i Excel.
- Arbejder struktureret og har sans for detaljer samt flair for tal.
- Behersker engelsk i skrift og tale. Det er en fordel, hvis du også kan begå dig på tysk.
- Selvstændig, men samtidig en holdspiller.
- Har et positivt drive og trives i en hverdag med mange forskellige opgaver og kontaktflader.
Speedtsberg A/S tilbyder
- En alsidig rolle i en veletableret dansk virksomhed i vækst.
- Et uformelt arbejdsmiljø med dygtige kolleger.
- Gode muligheder for faglig udvikling samt for at præge dit eget job.
- Fast arbejdstid: Mandag–torsdag 7.00–15.30, fredag 7.00–12.00.
Stillingen ønskes besat snarest. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Indkøbschef Birgit Holst, tlf. 76 25 88 88.
Send ansøgning og CV hurtigst muligt via ansøgningslinket.