Edge-Team hjælper danske virksomheder med at designe, teste og producere deres produkter med SOLIDWORKS. Via Edge-Teams Startup-program tilbyder Edge-Team iværksættere gratis adgang til professionel CAD-software, teknisk support og 3D print. Edge-Team hjælper dem med at bringe deres idéer til live gennem teknisk sparring og mange års erfaring med produktudvikling.
Du bliver ansvarlig for at skabe kontakt til nye startups, opbygge relationer og sikre, at flere virksomheder får glæde af Edge-Teams Startup-program.
Du bliver tilknyttet Edge-Teams kontor i Egå og vil referere til Edge-Teams Commercial Manager. I det daglige vil du arbejde tværfagligt sammen med både et salgsteam på tre kollegaer og et marketingteam på tre kollegaer.
Om stillingenDet er en nyoprettet stilling hos Edge-Team, og du kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem inside sales, marketing og presales. Konkret kommer du blandt andet til at:
- Opsøge og tage kontakt til danske startups, der har brug for CAD til design og produktudvikling.
- Formidle og markedsføre Edge-Teams gratis Startup-program, både direkte og gennem indhold og kampagner.
- Være den første kontaktperson for nye prospects og følge dem gennem ansøgningsprocessen.
- Opbygge relationer til iværksættermiljøer, hubs, acceleratorer og startup-netværk i Danmark.
- Arbejde målrettet med at øge konverteringen af startups fra år 1 til år 2 og 3.
- Bidrage med input og idéer til, hvordan Edge-Team skalerer og udvikler Startup-programmet.
Edge-Team forestiller sig, at du er i starten af din karriere. Måske endda nyuddannet markedsføringsøkonom, handelsøkonom eller lignende, eller måske er du en kommerciel profil med flair for salg og marketing.
Det vigtigste for Edge-Team er ikke din baggrund – det er dit drive.
- Du er udadvendt og ikke bange for at tage telefonen og ringe til nye mennesker.
- Du har god forretningsforståelse.
- Du har en naturlig kommerciel tilgang og interesse for at skabe værdi for kunder.
- Du er initiativrig – du kommer selv med idéer til, hvordan Edge-Team når og fastholder flere startups.
- Du arbejder struktureret nok til at kunne navigere mellem salg, marketing og kundekontakt uden at miste overblikket.
Har du ambitioner om en karriere inden for B2B-salg eller marketing er det en oplagt mulighed.
Du får succes i rollen, når du…- Etablerer stærke relationer til startup-miljøer og iværksætternetværk.
- Får flere danske startups med i programmet.
- Er med til at udvikle og forbedre Startup-programmet. n
- Hjælper flere startups videre til et langsigtet samarbejde med Edge-Team.
- En helt ny stilling, hvor du selv er med til at forme, hvordan den udvikler sig.
- Grundig oplæring og løbende sparring, så du bliver fortrolig med Edge-Teams software, marked og Startup-program.
- Et fagligt fællesskab på tværs af CAD, CAM og 3D Print med 22 gode kollegaer.
- En uformel kultur med korte beslutningsveje, høj faglighed, hvor det sociale vægtes højt.
- Mulighed for at vokse ind i en sælgerstilling eller marketing, hvis det er den vej, du gerne vil.
- Et selvstændigt job med stort ansvar.
- Løn efter kvalifikationer.
Edge-Team er en dansk forhandler af SOLIDWORKS og EDGECAM/ESPRIT EDGE. Edge-Team har kontorer i Egå og Odense. Edge-Team har mere end 20 års erfaring i branchen og hjælper over 600 danske virksomheder med alt fra 3D CAD-design til CNC-bearbejdning og 3D print.
Edge-Team lægger vægt på personlig rådgivning frem for standardløsninger. Edge-Teams kunder får et dansk team, de kan ringe til, ikke bare en softwarelicens.
Lyder det som dig?Send din ansøgning og dit CV til job@edge-team.com.
Edge-Team vurderer løbende indkomne ansøgninger. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Lis-linette Knoth Grand på lkg@edge-team.com.