Stefanshjemmet søger ledsager til beboer

Stefanshjemmet søger en engageret ledsager til en beboer, der elsker cykelture og samvær. Kan du bidrage til en meningsfuld hverdag?

Stefanshjemmet søger ledsager til beboer

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Stefanshjemmet søger en ledsager og/eller frivillig til en beboer, der leder efter en hjælpende hånd og et godt grin. Du får muligheden for at gøre en reel forskel i hverdagen.

Hvem er jeg:

Jeg er en ung kvinde på 50 år. Jeg har en skøn forlovet og to dejlige børn, som jeg alle ønsker at bruge så meget tid med som muligt. Jeg er halvsidigt lammet. Jeg sidder derfor i en el-kørestol til daglig. Jeg har lært mig selv at køre rundt inden for trygge rammer og nyder den frihed, det giver mig.

Jeg er ikke så god til nye mennesker, men jeg er stadig klar på at lære dig at kende og få nogle gode oplevelser sammen! Udover dette er jeg meget humoristisk i min tilgang til mennesker. Jeg er rap i replikken og altid klar med en god bemærkning.

Jeg har ikke behov for at snakke hele tiden. Jeg kan godt lide, at de aktiviteter, jeg er i gang med, ikke har en masse mennesker involveret, da jeg gerne vil koncentrere mig om det, jeg laver. Jeg kan godt lide at bruge min fritid på at læse, tegne, træne, ordne mit blomsterbed, køre ture i haven samt være sammen med familien og min forlovede.

Hvad har jeg brug for dig til:

Jeg vil gerne have hjælp med at cykle i weekenderne, når jeg skal besøge familie, og når jeg skal op og handle ind. Når det kommer til cykling, vil jeg helst gerne klokken 11:00. Men er dette ikke muligt, kan vi også aftale et andet tidspunkt. Det, der betyder mest for mig, er at finde en ledsager, som kan hjælpe mig med at cykle i weekenderne, da dette er noget, jeg vægter meget højt i min dagligdag.

Hvem er du:

Jeg søger en ledsager/frivillig, som er tålmodig af natur, og som kan tilpasse sig mine faste aftaler, jeg har i min dagligdag. Jeg ser gerne, at du har en god portion humor og ironi, så vi indimellem kan få nogle gode grin sammen. Du skal være nysgerrig på at lære mig at kende som menneske på trods af mine få udfordringer.

Jeg ser gerne, at du er stabil og ansvarsbevidst. Det vil give mig tryghed i at vide, at du har erfaring inden for handicapområdet eller har arbejdet med mennesker tidligere.

Hvis du synes, det her lyder som noget for dig, vil jeg gerne, at du tager kontakt til min kontaktperson Casper. Han kan kontaktes på afdelingens telefonnummer: +45 4186 6727 eller på mail: pvca@aarhus.dk. Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Ansøgning og CV skal sendes til stefanshjemmet@aarhus.dk.

Du kan også få mere at vide om Stefanshjemmet på Stefanshjemmets hjemmeside: www.stefanshjemmet.dk.

Du vil blive ansat af Stefanshjemmet, og løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomster.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 30.9.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid (1–3 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn Stefanshjemmet
Location Icon
Adresse Carl Nielsens Vej 2, 8000, Aarhus C
Email Icon
Email pvca@aarhus.dk
phone Icon
Telefon 41866727
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Carl Nielsens Vej 2, 8000, Aarhus C

Se større kort